Af CHRISTIAN WINTHER JOHANSEN - 28/03-17 21:09

Jakob køber skrabelodder for 30.000: Troede ikke, han ville vinde nogetJakob køber skrabelodder for 30.000: Troede ikke, han ville vinde noget

23-årige Jakob Vastamäki fra den svenske hovedstad, Stockholm, er gået i gang med et langt og dyrt eksamensprojekt. Det forventer han i hvert fald selv, det bliver.

Bildstrecke im Grossformat »

I galleriet: Fik skrabelod af sin chef - og vandt.

Som et led i sin uddannelse til tv-producent har han besluttet sig for at købe 1.000 Triss-skrabelodder for egen regning. Det løber op i 30.000 svenske kroner, som fordeles over en periode på to måneder. Det skriver Nyheter24.

Den 23-årige studerende er allerede i gang med projektet, der har stået på siden den 12. marts. Formålet er at granske i Svenska Spel, den svenske tipstjeneste, der er eget af den svenske stat. Her mener han, at den svenske stat er ufattelig gode til at sælge en illusion om, at man kan blive millionær ved at købe skrabelodder, og at der ikke er nogen øvre grænse for køb.

- Jeg tænkte, at det er sygt, at staten, som ejer Svenska Spel, helt ukontrolleret sælger lodder. Det er ikke noget problem for mig at købe 1.000 lodder. Så jeg tænkte, at jeg skulle teste 'folkelykken', fortæller han til det svenske medie.

LÆS OGSÅ: Teenager vinder kæmpe lottogevinst - og gør noget helt uventet

Vastamäki dokumenterer sin to måneder lange rejse på sociale medier, som bliver hans eksamensprojekt. Senere i forløbet vil han derudover kontakte en psykolog for at høre, hvad der sker med folk, når de køber skrabelodder. Desuden vil han tage sine resultater med til folkesundhedsminister Gabriel Vikström.

Plus på kontoen

I søndagens video nærmede Vastamäki sig at være gennem projektets første fjerdedel, og det var her, han slog oddsene. Her hev han nemlig sin første store gevinst hjem.

- Hvad? Jeg fandt 1.000 kroner? Gange 10. Hvad fanden? kan man se og høre den 23-årige studerende juble over.

Det konstigaste skrapet någonsin... #1000triss (Uppdelat i tre klipp för det var så konstigt)

Et opslag delt af 1000triss (@1000triss) den

Det gør faktisk, at Vastamäki har tjent penge på sit projekt foreløbigt. Ifølge projektets Instagram-profil har han nu skrabet 254 lodder og tjent 12.610 kroner. Det betyder, at han har brugt 7.620 kroner, men tjent 4.990 kroner på sin 'investering'.

LÆS OGSÅ: UPS! Dansk kvinde vandt en formue på skrabelod uden at vide det

Gevinsten på 10.000 kroner var samtidigt utroligt sjælden. I videoen nævner Vastamäki selv, at chancen for at vinde 10.000 kroner på et Triss-skrabelod er 368 gange på 16 millioner lodder. Det svarer til en chance på 0,0023 procent.

- Det er helt sygt. Der er så lidt chance for at vinde. Jeg har svært ved at tro det, siger Jakob Vastamäki i en opfølgende artikel til Nyheter24.

LÆS OGSÅ: Tipspenge betalte ministeriets wifi

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx