Af Rikke Kynde - 29/04-18 22:07; Opdateret: 29/04-18 22:20

Flyselskaber slås med usædvanligt problem med passagerene Flyselskaber slås med usædvanligt problem med passagerene

n skulle måske tro, at folk, der flyver på første klasse, har råd til sit eget sengetøj. Men flere flyselskaber oplever i øjeblikket, at deres puder, dyner og madrasser forsvinder.

storybild

Det skriver Fox News.

Flyselskaberne United Airlines, American Airlines og British Airways har alle for nyligt opgraderet rejseoplevelsen på første klasse med sengetøj fra luksusmærkerne Saks Fifth Avenue, Casper og The White Company.

Og det virker til, at passagererne føler sig ekstra godt tilpas. Måske lige lovlig tilpas. Alle flyselskaber oplever nemlig lige nu, at sengetøjet bliver stjålet fra flyene.

»Det er et stort problem lige nu. Der er en vis nyhedsværdi ved produkterne, alle vil tage dem med sig hjem,« fortæller Nick Richards, direktør for premium services og kundeoplevelse i American Airlines til Skift.

Han forklarer også, at American Airlines har købt en million forskellige varer fra Casper, der inkluderer madrasser, underlag, puder og dyner, som har været forsvindende fra starten af.

Mister flere millioner kroner

Det samme gælder for British Airways, der har investeret $565 millioner, hvilket svarer til cirka 3,5 milliarder kroner, i luksus sengetøj fra The White Company.

»Folk siger, 'Åh det her The White Company sengetøj er vidunderligt', og så tager de det med fra flyet, hvilket ikke er meningen. Det her er ikke billige varer,« siger Harry Zalk, en kommerciel direktør bag samarbejdet mellem flyselskabet og The White Company.

Flyselskabet leder lige nu efter en løsning på problemet, der hurtigt kan løbe op i tab på flere millioner kroner.

Besked til alle passagerer

United Airlines som slås med samme problem har forsøgt at komme problemet til livs ved at give passagerer muligheden for at købe deres Saks Fifth Avenue sengetøj online.

Derudover har flyselskabet indtalt en besked til deres flypersonale for at få dem til at sørge for, at passagererne ikke stjæler sengetøjet:

'For at sikre, at vi fortsat kan tilbyde disse højkvalitetsprodukter, er det vigtigt at minde kunderne om, at disse varer skal blive ombord på flyet efter hver flyvetur.'

Og så har de også indtalt en lignende til alle passagererne.

'Vi håber, at du nød puderne, tæpperne og sengetøjet på din flyrejse. Vær venlig at sikre dig, at du har efterladt disse varer ombord, inden du forlader flyet,' lyder beskeden.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

110 døde i katastrofal ulykke:...
bt.dk
Meghan Markles familie i problemer...
bt.dk
Indgangen til Pusher Street blokeret...
bt.dk
Brøndby-profil brød sammen på sit...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx