05/10-17 19:23

Iniesta: Indled en dialog før vi gør os selv mere skadeIniesta: Indled en dialog før vi gør os selv mere skade

Den populære catalanske fodboldspiller Andrés Iniesta appellerer til dialog mellem Catalonien og Spanien.

storybild

FC Barcelonas Andres Iniesta appellerer til dialog for at finde en løsning på den catalanske krise. Reuters/Albert Gea/arkiv

Barcelona. Kaptajnen på fodboldholdet FC Barcelona, Andrés Iniesta, opfordrer til dialog mellem den spanske regering og de catalanske ledere for at få løst krisen i Catalonien.

Cataloniens parlament vil på et møde mandag erklære regionen løsrevet fra Spanien.

Men torsdag har den spanske forfatningsdomstol forbudt, at mødet kan finde sted.

- Jeg har aldrig blandet mig i situationer, der er så komplekse, og som fremkalder så forskellige følelser som denne, skriver Iniesta på Facebook.

- Men den situation, vi befinder os i er helt exceptionel.

- Men en ting står klart for mig, at før vi gør os selv mere skade, så behøver vi, at de ansvarlige indleder en dialog med hinanden.

- Gør det for os alle, for vi for fortjener at leve i fred, skriver han.

Iniestas klub FC Barcelona har været en af de mest højlydte og populære fortalere for catalansk løsrivelse.

Iniesta scorede det afgørende mål mod Holland, da Spanien blev verdensmester i fodbold i 2010. Han er en spiller, der er vellidt i Catalonien og over hele Spanien.

Han får ofte stående bifald fra modstandernes tilhængere, når Barcelona er på udebane. Selv hos ærkerivalen Real Madrids tilhængere.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx