Af - 19/04-14 11:34

Sørgende far mindes afdød datter: Indsamler penge, så andre kan få en god oplevelseSørgende far mindes afdød datter: Indsamler penge, så andre kan få en god oplevelse

Larry Carroll fandt sin 2-årige datter Savannah livløs i sengen. Nu håber han på at kunne hjælpe andre med at få den oplevelse, Savannah aldrig fik.

storybild

(Billede: Privat/Larry Carroll)

- Min 2-et-halvt-årige datter døde for nylig. Jeg vil ære hendes minde ved at give en anden lille pige det 'stjålne øjeblik', som jeg aldrig får mulighed for at give til min Savannah.

Sådan skriver Los Angeles-journalisten Larry Carroll på hjemmesiden Fundly.

For ham blev 4. april en dag, han ikke ville byde selv sin værste fjende. Det var dagen, han vågnede op til synet af sin livløse, 2-årige datter Savannah.

Men inden Carroll gik i seng den aften, fandt han en måde at bearbejde sin sorg på. Han startede kampagnen Savannah's Stolen Moments, hvor han vil samle penge ind, der skal bruges på, at en andet forældrepar kan give deres lille pige, hvad end det lille barn kunne ønske sig – uden begrænsninger.

Døende 4-årig dreng fik sit sidste ønske opfyldt til begravelsen
Døende 4-årig dreng fik sit sidste ønske opfyldt til begravelsen

- En ting, der giver mig trøst, er, at da 'Savvy' stadig var med os, delte vi mange uplanlagte minder med hende. En overraskelsestur til en indendørs legeplads, en overraskende kage på Starbucks, en lang gåtur langs stranden på en tilfældig tirsdag eftermiddag – og jeg fandt på at hentyde til dem som 'stjålne øjeblikke', skriver han.

Ønsker, at andre får gode oplevelser
Caroll ville dog ikke have, at folk brugte penge på store mængder blomster. I stedet havde han et helt andet ønske.

- Så her er min idé: Hvis du gerne vil donere i Savannahs navn – ethvert beløb – så vær sød at gøre det her. Og min drøm er at tage hver en øre af donationerne, finde en speciel lille pige et eller andet sted i verden – og give hende og hendes familie det 'stjålne øjeblik', som vi aldrig får mulighed for at have med vores lille Savannah, skriver han.

39-årige Carroll skriver på indsamlingssiden, at han altid har forsøgt at få så meget glæde som muligt ud af hver eneste interaktion med den glade, blåøjede datter, som han havde givet kælenavnet Savvy.

- Måske kan vi sende dem til Disneyland og give dem det bedste hotelværelse nogensinde. Måske kan vi flyve dem et sted hen. Jeg vil give en lille person et øjeblik med sin mor og far, som hun husker for altid – et øjeblik, de aldrig ville have, uden vi gjorde det her, skriver han.

Sådan ville jeg have opdraget hende
Carroll understreger, at ethvert beløb ud over oplevelsens omkostninger vil blive lagt til side til barnets universitetsuddannelse.

Døende far fører 11-årig datter op ad 'kirkegulvet' i rørende video
Døende far fører 11-årig datter op ad 'kirkegulvet' i rørende video

- Savannah var alt for ung til, at jeg kan sige, det her er, hvad hun ønskede. Men jeg kan sige, at det her er, hvad jeg ville have opdraget hende til at mene, var det rigtige at gøre, vurderer han.

- Og næste gang dit barn vil lege med din mobil, selvom de har jordnøddesmør ud over hænderne og vil slette alle dine apps og gøre skærmen for lys, og du ikke ved, hvordan man ændrer det tilbage... lad dem gøre det. Og sæt pris på det faktum, at du er vidne til noget så smukt. Som forælder er det det eneste, vi kan gøre.

Årsagen til Savannahs død er endnu ukendt. Hun blev fundet død i sin seng om morgenen den 4. april, og familien afventer fortsat svar på diverse undersøgelser.

Indtil videre har folk doneret 81.572 dollar (440.000 danske kroner) til Savannah's Stolen Moments.

Nægtede medicin til 7-årig døende dreng
Nægtede medicin til 7-årig døende dreng


Ung mand viser kampen mod kræft i hjerteskærende video
Ung mand viser kampen mod kræft i hjerteskærende video


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx