24/03-18 03:11

USA lægger formelt op til forbud mod farlig våbenanordningUSA lægger formelt op til forbud mod farlig våbenanordning

Såkaldte "bump stocks", der forvandler almindelige våben til maskinpistoler, skal forbydes, siger minister.

storybild

USAs justitsminister, Jeff Sessions, der er en stålfast forsvarer for amerikanernes ret til at bære våben, lægger op til et komplet forbud mod en anordning, der forvandler almindelige geværer til fuldautomatiske våben. Scanpix/Mandel Ngan/arkiv

Washington. Det amerikanske justitsministerium lægger fredag formelt op til et komplet forbud mod såkaldte "bump stocks", der forvandler almindelige geværer til fuldautomatiske våben.

Det oplyser justitsminister Jeff Sessions fredag.

- Efter det meningsløse angreb i Las Vegas er denne ændring et vigtigt skridt i vores bestræbelser på at reducere truslen fra våbenvold, siger Jeff Sessions i en erklæring.

Justitsministeren har været en stålfast forsvarer for amerikanernes forfatningssikrede ret til at bære våben.

I erklæringen henviser Jeff Sessions til angrebet i den amerikanske spilleby Las Vegas 1. oktober, hvor 58 mennesker blev dræbt.

I angrebet anvendte gerningsmanden netop en bump stock, da han åbnede ild mod koncertgængere ved en musikfestival.

Myndighederne har siden oplyst, at anordningen var en af årsagerne til, at gerningsmanden i løbet af ti minutter kunne nå at dræbe og såre et så stort antal mennesker.

I februar bad præsident Donald Trump justitsministeriet om at udarbejde et forslag til en ændring af lovgivningen.

- Som jeg lovede, vil justitsministeriet udstede en regel, der forbyder bump stocks i en periode, skriver Donald Trump på Twitter fredag aften.

- Vi vil forbyde alle anordninger, der forvandler lovlige våben til ulovlige maskingeværer, tilføjer præsidenten.

/ritzau/Reuters

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Efter massiv kritik i pokalkamp: Nu...
bt.dk
Se BT's karakterer fra pokalbraget:...
bt.dk
Axelsen vinder igen: Nu skal han møde...
bt.dk
Kæmpebøde til køreskole: Over 1800...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx