26/02-18 15:25; Opdateret: 26/02-18 16:00

Putin giver ordre til humanitær pause i syriske GhoutaPutin giver ordre til humanitær pause i syriske Ghouta

Humanitær korridor til evakuering af civile i området oprettes i Damaskus-forstad, siger russisk minister.

storybild

Moskva. Ruslands præsident, Vladimir Putin, har givet ordre til en daglig "humanitær pause" i det østlige Ghouta i Syrien, skriver det russiske nyhedsbureau Tass.

- De daglige pauser fra klokken 9.00 til 14.00 vil begynde den 27. februar, siger den russiske forsvarsminister, Sergej Shoigu, som tilføjer, at der vil blive oprettet en humanitær korridor til evakuering af civile i området.

En række FN-organisationer står klar til at levere nødhjælp, der kan redde liv, og evakuere svært sårede fra Østghouta.

Området kontrolleres af oprørere, og det har været under intense bombardementer. Over 500 er dræbt under den seneste uges angreb.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, rettede søndag i en telefonsamtale med Putin en indtrængende opfordring til Rusland om at lægge maksimalt pres på det syriske regime for at få det til at indstille luftbombardementer i det østlige Ghouta.

Merkel og Macron gjorde det klart, at en våbenhvile er en forudsætning for fremskridt frem mod en politisk løsning inden for rammerne af FN-fredsprocessen i Genève.

FN's Sikkerhedsråd vedtog lørdag en resolution, der kræver 30 dages våbenhvile i Syrien "uden forsinkelse".

Under samtalen med Putin aftalte Merkel og Macron at øge udvekslingerne af informationer om Syrien.

Samlet vurderes det, at der bor 350.000 mennesker i det østlige Ghouta, der ligger nær den syriske hovedstad. Indbyggerne kan ikke komme ud. De er fanget i området, der beskrives som en "dødsboks".

/ritzau/Reuters

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Den svenske kongefamilie hylder...
bt.dk
Efter aflysning og halsoperation: Så...
bt.dk
Tine Aurvig-Huggenberger taler ud om...
bt.dk
Telia-boss begræder kundeflugt: 'Det...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx