28/07-17 16:08

Forladte dyr evakueres fra zoo i bombet syrisk storbyForladte dyr evakueres fra zoo i bombet syrisk storby

En dyrevelfærdsgruppe har evakueret 13 dyr fra en forladt zoologisk have i den syriske by Aleppo.

storybild

Aleppo. Løver, tigre, bjørne og hyæner bliver i disse dage evakueret fra en forladt zoologisk have i den syriske by Aleppo, der efter borgerkrigens udbrud er blevet forvandlet fra handelscentrum til ruiner.

Dyrene bliver i første omgang flyttet over grænsen og ind i det sydlige Tyrkiet, hvorefter de får plads på et beskyttet center i den nordlige del af landet.

Tidligere på måneden blev ni dyr reddet ud af den forladte zoo og forlystelsespark ved navn "Magic World" i den krigshærgede by.

De ni dyr - tre løver, to tigre, to bjørne og to hyæner - befinder sig nu nær byen Karacabey i det nordvestlige Tyrkiet.

- Dyrene i Karacabey har det fint. De sidste par år har taget hårdt på dem, men de er på vej tilbage til normale tilstande, siger Martin Bauer fra dyrevelfærdsgruppen Four Paws.

Gruppen færdiggjorde evakueringen fredag, da to løver og to hunde blev flyttet.

Ifølge Martin Bauer er der nu ikke flere dyr tilbage i "Magic World"-parken.

Når alle dyr er ude af Syrien, vil Four Paws-gruppen beslutte sig for, hvor dyrene skal være permanent. En talsmand fra gruppen siger, at Jordan, Sydafrika og Holland er blandt de mulige endestationer.

Der er gået syv måneder, siden regeringsstyrker drev oprørere ud af Aleppo og genvandt kontrollen med byen.

Det meste af Aleppo ligger stadig i ruiner, især den østlige del af byen.

Flere af byens indbyggere mangler elektricitet og mad, og børnene må bruge moskéerne som klasselokaler, fordi skolerne er ødelagt.

Før krigen var Aleppo den største by i Syrien målt på indbyggere.

Ifølge FN er omkring 200.000 syrere vendt tilbage til den østlige del af byen, efter kampene er stoppet.

/ritzau/AFP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Godt nyt for tusindvis af danskere:...
bt.dk
Kan du hjælpe? Politiet leder efter...
bt.dk
Tidligere skovrider med...
bt.dk
Kronprins Frederik talte om sin fars...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx