31/07-17 19:49

Efter dom retter Frankrig ind og lover migranter vand og badEfter dom retter Frankrig ind og lover migranter vand og bad

Migranter, som opholder sig ved Calais i Frankrig, skal have adgang til toilet, bad og vand, fastslår domstol.

storybild

Calais. Den franske regering vil fremover levere drikkevand til migranter i Calais, lover landets indenrigsminister efter kritik og en ny afgørelse.

Frankrig skal også give migranterne adgang til bad og toilet.

Det sker, efter at en fransk domstol har afgjort, at umenneskelig behandling af de mange migranter, som drømmer om en fremtid i Storbritannien, skal stoppe.

Calais har været fransk knudepunkt for migranter med kurs mod Storbritannien. Sidste år blev en kæmpe lejr - kaldet Junglen - ryddet af fransk politi.

De tusindvis af mennesker i lejren blev efter politisk beslutning flyttet til lejre andre steder i Frankrig.

Nogle lejrbeboere sagde dengang, at de ikke ville væk fra Calais, hvor der både er færgeruter og en tunnelforbindelse til Storbritannien.

For tiden er der ifølge indenrigsminister Gérard Collomb omkring 350-400 migranter i Calais.

Den franske regering har besluttet at åbne to modtagecentre i byerne Troisvaux og Bailleul, der ligger omkring 80 kilometer fra Calais.

Tiden med en "jungle" i Calais var svær at håndtere for både de lokale myndigheder og regeringen i Paris. Derfor ønsker myndighederne at undgå, at havnebyen igen bliver centrum for tusindvis af migranter.

- Vi vil ikke gentage tidligere fejl, men vi må også tage hånd om problemerne i Calais, siger Collomb.

Der bliver tale om mobile toiletfaciliteter, understreger ministeren.

/ritzau/AFP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Efterlyst for milliontyveri: Har du...
bt.dk
LIGE NU: Dommedags-scener - kæmpe...
bt.dk
Beredskabsstyrelsen advarer grill- og...
bt.dk
Forbud mod afbrænding: Gælder i 8...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx