Af Ritzau - 03/04-17 19:09; Opdateret: 03/04-17 20:31

Rusland eftersøger to personer efter metroeksplosionRusland eftersøger to personer efter metroeksplosion

Myndighederne i Rusland taler om bomber i Sankt Petersborg-metroen og eftersøger to personer.

storybild

Blodbad i Sankt Petersborg, hvor redningstjenesten har haft travlt efter en eksplosion, der dræbte ti mennesker i metrosystemet. Her er der lagt blomster uden for Sennaja Plosjtjad metrostationen. (Billede: Reuters/Stringer)

De russiske myndigheder har mandag aften efterlyst to personer, der sættes i forbindelse med en eksplosion i et metrotog i Sankt Petersborg mandag eftermiddag.

Det skriver nyhedsbureauet Interfax, der citerer en sikkerhedskilde.

Ifølge Ruslands sundhedsministerium blev ti mennesker dræbt og 37 såret af eksplosionen, der indtraf i et tog, der kørte mellem to stationer.

Senere mandag eftermiddag blev der fundet en ueksploderet bombe på en anden metrostation.

- To personer eftersøges og mistænkes for at planlægge sprængninger. En af dem eftersøges for at have placeret en eksplosiv anordning i en metrovogn, og den anden person eftersøges for at have lagt en bombe på en metrostation, siger kilden til Interfax.

Det tyske nyhedsbureau dpa skriver, at en af de eftersøgte menes at have placeret den eksplosive anordning under et sæde i metrovognen.

Statslige medier i Rusland har vist optagelser, der er optaget med et overvågningskamera, af en de mistænkte.

Optagelsen viser en mistænkt, der har langt skæg og mørkt tøj.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx