Af - 06/03-14 22:35; Opdateret: 06/03-14 23:28

Norsk biltyv manglede benzin: Du gætter aldrig hvad han gjordeNorsk biltyv manglede benzin: Du gætter aldrig hvad han gjorde

En norsk biltyv slog alle rekorder for frækhed, da han manglede benzin.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/AP/SOMMER JAN)

En norsk biltyv slog alle rekorder for frækhed, da han ringede bilejeren op og spurgte, hvor hun gemte benzinkortet. Derefter ville han slæbes slæb og låne penge.

Det skriver norske VG.

Anne Kristin Korfur, der bor i Sørkjosen i Nordnorge fik sig en mærkværdig oplevelse, da tyven af hendes SAAB-cabriolet ringede hende op fra bilens telefon.

10-årig stjal bil: 'Jeg er dværg og har glemt mit kørekort'
10-årig stjal bil: 'Jeg er dværg og har glemt mit kørekort'

- Ja, det er mig, hvor er benzinkortet?, lød det i den anden ende, siger Anne Kristin til VG.

Tyven var løbet tør for benzin.

Bilejeren sagde, at han havde fået forkert nummer, og så tog hun sagen i egen hånd.

Kvinden, der selv arbejder ved vejvæsnet, tænkte, at tyven nok var løbet tør for benzin, da hendes mand ofte glemmer at tanke bilen op.

Hun fandt ham midt på motorvejen E6 og ringede til politiet med lokationen.

Derefter trak hun op på siden af sin egen bil, rullede ned og spurgte, hvad der var galt.

- Så bad han mig om at tage ham på slæb, siger en fornøjet Anne Kristin til VG.

Hun tænkte hurtigt og sagde, at det ville ødelægge bilens automatgear.

Herefter prøvede tyven så at låne penge til en ny tankfuld.

Derefter talte bilejeren med sin søn over telefonen og bad ham om at komme til vejsiden med en dunk benzin.

Biltyven blev henrykt og de to, tyv og ejer, slog sig sammen ned på autoværnet og ventede. Han på benzin. Hun på politiet.

Hun spurgte ham så, hvad han syntes om bilen.

- Han var lidt usikker på, om en cabriolet klædte en type som ham. Han fortalte så, at han synes, at dækkene var lidt for brede, siger bilejeren til VG.

Efter et stykke tid ankom politiet, og de vinkede og smilede begge to.

- Nå, det var hyggeligt at hilse på dig, men det er faktisk min bil, du kører i, sagde bilejeren så til tyven.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx