Af - 18/08-14 20:15; Opdateret: 18/08-14 20:49

Han må ikke få sit kørekort: Insisterer på at bære en skål på hovedetHan må ikke få sit kørekort: Insisterer på at bære en skål på hovedet

Tilhænger af religionen Det Flyvende Spaghettimonster kæmper i disse dage for sin ret til at bære et dørslag på sit kørekortfoto.

storybild

Obi Canuel kæmper for sin ret til at bære en salatslynge på sit kørekort. (Billede: YouTube)

Et dørslag som iøjnefaldende hovedbeklædning er et must for den 36-årige canadier Obi Canuel.

Han er nemlig en del af den religiøse antibevægelse Det Flyvende Spaghettimonster, der - som et modtræk til teorien om intelligent design – hævder, at universet og alt levende er skabt af et enormt monster af spaghetti.

Er han landets dummeste bilist? 18-årig mistede kortet på to timer
Er han landets dummeste bilist? 18-årig mistede kortet på to timer

Religionens tilhængere kalder sig pastafarier, og de tror med et glimt i øjet på, at der i himlen er en stripperfabrik og en ølvulkan, og at alskens dårligdomme på jorden er et resultat af, at der ikke længere findes særlig mange pirater.

Selv om trosretningen Det Flyvende Spaghettimonster for de fleste fornuftige danskere lyder som et bizart stunt, er den ikke desto mindre anerkendt som religion i både Tjekkiet, USA, Østrig og New Zealand.

Dyrt kørekort: Ung bilist har dumpet teoriprøve 110 gange
Dyrt kørekort: Ung bilist har dumpet teoriprøve 110 gange

Men altså ikke i Canada, hvor Obi Canuel residerer, og det betyder, at den 36-årige mand fra British Columbia-provinsen ikke må bære sit dørslag på kørekortet.

Insurance Bureau of Canada, der udsteder kørekort, mener nemlig, at det skader integriteten for hele systemet, hvis Obi Canuel får lov at have salatslyngen på hovedet, men det forstår pastafarianeren ikke, ifølge canadiske CTV:

Manden der gjorde dette ved 4-årige Jessica slap med en  bøde
Manden der gjorde dette ved 4-årige Jessica slap med en bøde

- Jeg synes ikke, at ICBC skal træffe beslutninger om, hvilken slags religiøse hovedbeklædninger der er passende eller ej, siger Obi Canuel til tv-stationen.

Og mens lignende debatter altså har betydet, at både amerikanere og tjekker kan iklæde sig dørslag på officielle billeder, fortsætter kampen for Obi Canuel.

Kender du danske pastafarier, der har oplevet lignende problemer? Send en mail til rrv@mx.dk og fortæl nærmere

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx