Af - 21/08-14 17:05

Ulovlige skønheds-operationer hitter under nordkoreansk diktatorUlovlige skønheds-operationer hitter under nordkoreansk diktator

Kravene til kvinders udseende er større end nogensinde i det nordkoreanske diktatur.

storybild

Op til hver femte kvinde på universiteterne i Nordkorea har fået en skønhedsoperation, skriver Guardian. (Billede: Gemunu Amarasinghe (Arkivfoto))

Kosmetiske skønhedsoperationer i det ellers så tilbagestående Nordkorea er overraskende nok sommerens hede ønske blandt kvindelige studerende på landets universiteter. Det skriver The Guardian.

Nordkorea truer kendte Hollywood-skuespillere med nådeløs hævn
Nordkorea truer kendte Hollywood-skuespillere med nådeløs hævn

Landets unge leder, Kim Jong-un – der enten er 30 eller 31 år – har tilsyneladende en mere trendy indstilling til mode og skønhed end sin afdøde far, Kim Jong-il, og det har ændret på opfattelsen af skønhedsoperationer, der før i tiden blev anset som antisocialistiske.

- Kravet til, at kvinder skal være smukke, er meget større, end det plejede at være, siger en anonym kilde til et nordkoreansk medie baseret i Sydkorea, skriver The Guardian.

Sergent dræber fem soldater: Omringet af militæret
Sergent dræber fem soldater: Omringet af militæret

Det er især et indgreb, hvor de asiatiske kvinder får opereret deres øjenlåg i et mere vestligt udseende, der er populært i Nordkorea. Samme operation er også udbredt i Sydkorea.

Ifølge The Guardian er det især udlængslen, der får de nordkoreanske studerende til at lægge sig under kniven. Der skeles nemlig i høj grad til udseendet, når de 'dygtigste' studerende sendes ud af landet for at arbejde eller modtage undervisning.

Nordkorea: Obama er Sydkoreas alfons
Nordkorea: Obama er Sydkoreas alfons

Det er helt op til hver femte kvindelige studerende på Nordkoreas universiteter, der får foretaget skønhedsoperationer, og det foregår næsten altid i sommerperioden.

For selv om de forskellige indgreb nu er blevet socialt accepteret i det nordkoreanske samfund, er det ulovligt. Og da der cirka går to uger før sårene fra operationen er væk, er det specielt om sommeren, hvor de studerende ikke skal i skole, at indgrebet foretages.

Satellitfoto: Nordkorea kan være tæt på atomsprængning
Satellitfoto: Nordkorea kan være tæt på atomsprængning

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx