Af - 02/09-13 10:43

Krokodille tog halv hånd fra mand på golfbaneKrokodille tog halv hånd fra mand på golfbane

En mand mistede to fingre, da han på en golfbane blev angrebet af en krokodille.

storybild

Pludselig angreb en krokodille, da Edward Lunger lagde an til at spille en golfbold ud af sandbunkeren. (Billede: Paul Souders)

50-årige Edward Lunger fra New York må fremover spille med handicap, efter at han under et spil golf blev angrebet af en krokodille, der havde gemt sig i en sand-bunker. Det skriver New York Post.

Lunger var på ferie i Mexico, hvor han spillede golf på Iberostar Cancun Golf Club. Her gjorde han klar til at skyde bolden ud af bunkeren, da han hørte en rislen.

LÆS OGSÅ: Spist af krokodille til fødselsdagsfest

- Pludselig røg hans arm tilbage, og hans hoved røg tilbage. Så så jeg krokodillen springe op, sagde Lungers ven, Mark Martin, der var med ude og spille.

Krokodillen havde fat venstre arm på den 80-kilo tunge golfspiller, der blev hevet ned, og han selv huskede ikke meget af selve episoden. Hjælpen kom, da vennen Mark Martin greb fat i en 20-kilo tung sten, som han plantede i hovedet på krokodillen, der kvitterede med at give slip.

LÆS OGSÅ: Ung mand dræbt af krokodille - trodsede advarsler

De to venner sprang ind i deres golfvogn, og med et håndklæde som forbinding styrtede de mod banens klubhus. Herfra kørte ambulancefolk dem til et privathospital, hvor de efter eget udsagn skulle hoste op med 100.000 kroner, før Lunger overhovedet kunne få behandling.

Det lykkedes lægerne at få sat hans pegefinger på igen, men Lunger måtte vinke farvel til sin langefinger og det meste af ringfingeren.

Han fortæller til New York Post, der ikke var nogle advarsler om krokodiller eller andre glubske reptiler.

- Jeg bebrejder ikke krokodillen, sagde Edward Lunger, der derimod bebrejder Iberostar Cancun Golf Club. De bliver nemlig sagsøgt for lidt over 12,5 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Franskmand vandt brydekamp med krokodille

De ansatte i klubben prøvede dog at presse Lunger til at skrive under på, at klubben ikke stod til ansvar for hans skader. Da han nægtede, begyndte de imidlertid at sprede rygter om, at han selv var skyld i angrebet, da han skulle have lokket dyret med høns, påstår han.

- Vi ankom tomhændet. Vi lejede køllerne der. Vi købte boldene der. Hvorfra skulle vi have fået en høne?, spurgte Mark Martin New York Post.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx