Af Fie West Madsen - 28/07-17 17:33

Danske turister ramt af smitsom virus på hotel på festrejsemålDanske turister ramt af smitsom virus på hotel på festrejsemål

Er du ramt af problemet, eller ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

storybild

(Billede: Kai Foersterling)

Er du ramt af problemet, eller ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Flere turister på hotel Baikal i Sunny Beach har fået en noget anderledes ferie, end de sandsynligvis havde forventet, da de er blevet ramt af den såkaldte rotavirus.

Det oplyser Torben Andersen, kommunikationschef hos Spies.

'Vi har lige nu registret op mod 20 syge Spies-gæster,' skriver Torben Andersen i en mail til MX.

Ifølge Statens Seruminstitut er symptomerne på rotavirus blandt andet vandig diarré, opkast og mavesmerter. Sygdommen ledsages ofte af feber, og diarréen varer normalt fra tre dage og op til en uge. Virussen rammer især børn og spædbørn.

'Vi har haft enkelte tilfælde i løbet af dele af juni og juli, men det er først på det seneste, at vi har set en markant stigning.'

Han oplyser desuden, at sygdomsudbruddet ikke har noget med forholdene på det pågældende hotel Baikal i Sunny Beach at gøre, men at sygdommen er velkendt i området.

'Da hotellet er et stort familiehotel (ca. 600 gæster), kan det havde været med til at øge udbredelsen af virussen. Det er lægeligt dokumenteret af bl.a. de lokale sundhedsmyndigheder og lægeklinikker, at det ikke forhold på hotellet, der er årsag til disse sygdomstilfælde, men at der er tale om en såkaldt rota-virus. Den er et tilbagevendende fænomen langs hele Sortehavskysten fra Sunny Beach til Golden Sands – 2,5 timers kørsel væk.  Den rammer både de lokale og altså også hotelgæsterne,' lyder det fra Torben Andersen.

Han tilføjer, at der er blevet taget prøver fra flere gæster med symptomer for at fastslå, hvad de fejlede, og der er ingen tvivl om, at der er tale om rotavirus.

'De lokale sundhedsmyndigheder og lægeklinikker har testet prøver fra en række sygdomsramte gæster på Hotel Baikal – alle prøver fra voksne såvel som fra børn peger alene på rota-virus og ikke på forholdene på hotellet som sygdomsårsag. Viraen findes i det meste af Europa – og altså også i Danmark. Danske myndigheder fraråder ikke rejser til området,' skriver Torben Andersen.

Flere svenske medier beretter også om rotavirus-udbruddet i området, herunder SVT Nyheter.

Mediet skriver, at cirka 40 gæster i alt er ramt på det pågældende hotel Baikal - deriblandt 11 svenskere.

De svenske gæster, der har booket en rejse til det specifikke hotel, er blevet tilbudt en ombooking eller pengene tilbage, og den samme mulighed har Spies givet gæster, der har booket en rejse til området.

'Vi har kontaktet alle vores gæster, der skal til hotellet i dag og på mandag og tirsdag. Vi har givet dem mulighed for at ombooke til andet rejsemål eller få pengene tilbage. Ingen af de 16 gæster, som vi hidtil har spurgt, har ønsket at benytte sig af tilbuddet,' skriver Torben Andersen.

Han understreger dog, at der ikke vil blive tale om kompensation for de berørte gæster, der allerede befinder sig på hotel Baikal - og eventuelt har fået ødelagt deres ferie som konsekvens af en virus.

'Da der er tale om en udefra kommende rota-virus, er hverken Spies eller hotellet ansvarspådragende. Almindelig praksis er, at tabte feriedage søges erstattet hos ens egen forsikring,' oplyser Torben Andersen.

Er du ramt af problemet, eller ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Mor rystet over børnehave: Tanken om,...
bt.dk
Go' Morgen Danmark-vært har solgt...
bt.dk
Brøndby-boss kommer med overraskende...
bt.dk
Nadja indrømmer: Når jeg bliver fuld,...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx