Af Ritzau - 28/03-17 14:53

Bronzestatue af lille pige på Wall Street bliver ståendeBronzestatue af lille pige på Wall Street bliver stående

Skulpturen "Frygtløs Pige" blev stillet op 7. marts og skulle oprindeligt kun stå en uge. Nu bliver den et år.

storybild

En populær bronzestatue af en pige, som stirrer på en kæmpemæssig tyr på Wall Street forbliver på stedet frem til marts næste år, meddeler New Yorks borgmester, Bill de Blasio, som er en markant kritiker af præsident Donald Trump. (Billede: Scanpix/Eduardo Munoz Alvarez)

En populær bronzestatue af en pige, som stirrer på en kæmpemæssig tyr på Wall Street bliver stående frem til marts næste år. Det meddeler New Yorks borgmester, Bill de Blasio, ifølge BBC.

Skulpturen af pigen blev stillet op den 7. marts og skulle oprindeligt kun stå i en uge.

Pigen blev stillet op i anledning af kvindernes internationale kampdag 8. marts i det berømte og berygtede finansielle distrikt i New York City af investeringsfirmaet State Street Global Advisors.

Men skulpturen "Frygtløs Pige" har siden vakt international opsigt, og den opfattes af mange som et trodsigt symbol på kvinders rettigheder på et tidspunkt, hvor USA har fået en præsident, som har pralet af sexchikane over for kvinder.

De Blasio, som en er fremtrædende kritiker af Trump, siger, at statuen "har stor betydning for New Yorks indbyggere - navnlig for byens kvinder og piger."

Statuen af den unge pige på kun 120 centimeter er blevet et hit på sociale medier og blandt turister i New York City.

Den frygtløse pige skal ifølge firmaet bag sætte fokus på den uligheden, som kvinder møder overalt på jobmarkedet.

Den enorme tyr" The Charging Bull" har stået på Wall Street, siden den italienske kunstner Artuo Di Modica satte den op i nattens mulm og mørke i 1989.

Tyren var et symbol på New Yorks hårdførhed efter børskrakket i 1987.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx