Af - 14/01-14 07:03

Kørte hver sin bil: Dræbte søster ved et uheldKørte hver sin bil: Dræbte søster ved et uheld

En skrækkelig familietragedie oprulles i retten i Hull i disse dage.

storybild

Rosie-Ann Stone (venstre) og storesøsteren Jennie Stone (Billede: Privat)

En frygtelig tragedie oprulles i retten i Hull, England, i disse dage. Her står den 20-årige Rosie-Ann Stone tiltalt for at have forårsaget sin egen storesøsters død ved uansvarlig kørsel.

De to søstre sad i kø bag en lastbil i hver deres bil, da de begge - uafhængigt af hinanden - blev utålmodige og besluttede sig for at overhale. Ifølge anklageren trak Rosie-Ann Stone ud i overhalingsbanen uden at se sig tilbage, og hun så derfor ikke, at hendes egen søster var på vej i samme spor.

Det skriver Daily Mail.

Talrige skader
Vidner fortæller, at bilerne undervejs lå side om side på vejen inden et sammenstød fandt sted og storesøster Jennie Stone mistede kontrollen, inden hun bragede ind i autoværnet med omkring 100 kilometer i timen og videre ind i et træ.

Episoden skete den 18. februar sidste år, men er altså først kommet for retten nu. Her beskrev anklager Jonathan Sharp sagen som et tragisk tilfælde.

- Det var et voldsomt sammenstød og bilen blevet skadet i stor stil. Uheldigvis pådrog Jennie sig talrige skader og blev dræbt. Den unge chauffør, der overhalede uden at se sig tilbage, var den tiltalte, Rosie-Ann Stone, sagde anklageren i retten.

- Det er kun rigtigt, at I også ved, at den dræbte fører af bilen ved et tragisk tilfælde var den tiltaltes ældre søster, Jennie Stone.

I retten argumenterede Jonathan Sharp også for, at undersøgelser har vist, at Rosie-Ann Stone ville have set sin storesøsters blå Peugeot uden problemer, hvis hun havde set sig tilbage.

Ramte træ
Timothy Snowden sad i en af bilerne foran i køen og så episoden i hans bakspejl.

- I spejlet kunne jeg se lastbilen og to biler side om side. Peugouten og og Astra'en kolliderede hurtigt efter. Det er jeg rimelig sikker på. Jeg kunne ikke se, hvilke dele af bilerne der ramte hinanden, men sammenstødet var årsag til, at bilen på ydersiden ramte barrieren. Den fortsatte foran lastbilen og forsøgte at rette bilen op, men mistede kontrollen og kørte ind i et træ. Det hele skete meget hurtigt, fortalte han i retten.

Rosie-Ann Stone erkender, at hun ikke så sig tilbage, inden hun overhalede, men nægter at hendes kørsel var skyld i søsterens død.

Sagen fortsætter i dag.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx