Af Ritzau - 05/12-16 19:49

Sag mod Mladic anklaget for folkedrab går ind i slutfaseSag mod Mladic anklaget for folkedrab går ind i slutfase

Mandag var der procedure i den fire år lange retssag mod Ratko Mladic, som anklages for krigsforbrydelser.

storybild

Mandag var der procedure i den fire år lange retssag mod den tidligere serbiske hærleder Ratko Mladic, som anklages for krigsforbrydelser ved FN-tribunal. (Billede: Reuters/Martin Meissner)

En FN-straffesag mod den tidligere serbiske hærleder Ratko Mladic, som anklages for at stå bag en massakre på tusindvis af bosniske muslimer, er mandag gået ind i sin afsluttende fase.

Anklagere ved den internationale krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien (ICTY) fremlagde mandag under proceduren i Haag deres argumenter.

Fredag er det forsvarets tur.

Det er mere end fire år siden, at sagen blev indledt ved den særlige FN-domstol. Der vil også gå lang tid, før dommen falder. Den ventes i november 2017.

73-årige Mladic anklages for forbrydelser under folkedrabet i Srebrenica i 1995 og for en flerårig belejring af Sarajevo, hvor tusindvis af mennesker blev dræbt.

Ratko Mladic blev anholdt i Serbien i maj 2011. Sagen mod ham blev indledt året efter.

Han risikerer fængsel på livstid.

Mladics politiske chef, den tidligere bosnisk-serbiske præsident Radovan Karadzic, blev fundet skyldig i krigsforbrydelser i marts. Han blev idømt 40 års fængsel.

Tidligere har Mile Sladoje, som var officer under Mladic, i vidneskranken sagt, at Mladics soldater "aldrig var snigskytter" under belejringen af Sarajevo.

- Der var stående ordrer på, at man ikke måtte affyre sit gevær, men kun besvare fjendens ild, sagde Sladoje i 2014 til de tre dommere i FN-tribunalet.

/ritzau/dpa

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx