Af Daniel Martinsen - 07/06-17 20:24

8-årige Mili måtte ikke spille fodbold med de andre piger: Kan du se hvorfor?8-årige Mili måtte ikke spille fodbold med de andre piger: Kan du se hvorfor?

Mili Hernandez elsker at spille fodbold. Og hun er god til det.

storybild

Otteårige Mili Hernandez har trukket store overskifter. Men hun er bare en helt almindelig pige, som er god til fodbold. Med kort hår. Foto: HANDOUT

Så god, at den otteårige amerikanske pige allerede spiller på hold med andre piger, der er tre år ældre.

Men i weekenden fik hun ikke lov. Her sagde arrangørerne nej, da hun sammen med sit hold, Azzuri Cachorros, skulle spille de afgørende kampe ved Springfield Soccer Club tournament.

Grunden? Arrangørerne mente, at Mili Hernandez var en dreng – først og fremmest på grund af det korte hår. Og på grund af at hun ved en fejl stod opført som ’dreng’ i én tilmeldelsesblanket, men som ’pige’ i en anden.

Og det gik ikke kun ud over den otteårige pige. Hele hendes hold blev udelukket fra turneringen.

Danmarks kvindelandshold fortsætter på stærk hjemmebane
Danmarks kvindelandshold fortsætter på stærk hjemmebane

- Når mit hår vokser sig langt, vil jeg have klippet det af, for jeg har altid haft kort hår. Bare fordi jeg ligner en dreng betyder det ikke, at jeg er en dreng, som Mili Hernandez efterfølgende sagde til den lokale tv-station WOWT 6:

- Der er ikke nogen grund til at smide hele holdet ud.

Sagen fik hurtigt stor opmærksomhed i USA. Ikke mindst fordi hendes far opsøgte arrangørerne og viste Mili Hernandez’ sygesikringskort frem, hvorpå hendes køn tydeligt fremgår.

Men uden held.

- Jeg var rasende. Vi har aldrig haft det problem før. Hun har spillet så mange gange i forskellige turneringer. Jeg vil ikke skabe problemer, men det er ikke et ordentlig måde at behandle andre mennesker på. Hvorfor vil de fortælle min pige, at hun ligner en dreng, spørger faren Gerardo Hernandez over for Washington Post:

- Jeg havde sygesikringskortet med, men de ville ikke engang kigge på.

Syv-årige Anu mødte for første gang i skole med sit nye kunstige ben
Syv-årige Anu mødte for første gang i skole med sit nye kunstige ben

Han fortæller også, at Mili Hernandez gjorde, som enhver anden otteårig ville havde gjort, da hun besked på, at hun ikke kunne spille fodbold. Hun græd.

- Jeg fortalte hende, at folk begår fejl. Alle laver fejl, men du skal bare blive med at spille, siger Gerardo Hernandez.

Hændelserne til turneringen i Springfield fik hurtigt en stribe af tidligere amerikanske landsholdsspillere i fodbold til at reagere med stor opbakning til Mili Hernandez.

Eksempelvis kalder Abby Wambach den otteårige pige for sin nye helt.

- Kære Mili Hernandez, du er på alle måder fantastisk. Tak for at have lært os, hvordan man er modig og sæt fokus på noget så smertefuldt.


Og Mia Hamm kommer med en åben invitation.

- Hej Mili, vi ville elske at have dig med på en vores fodboldlejre.


Siden er der kommet en undskyldning til Mili Hernandez fra Nebraska State Soccer.

Men som den otteårige pige sagde efter oplevelserne i Springfield.

- Der findes andre turneringer, hvor jeg kan spille med.

LÆS OGSÅ: FEATURE: Hvis ikke jeg er en pige, hvad er jeg så?

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx