Af Webstud/AS - 04/08-17 21:53

Mangler du et sted at bo? Så kan du leje et helt værtshus på AirbnbMangler du et sted at bo? Så kan du leje et helt værtshus på Airbnb

Et irsk par har renoveret deres hus, der rummer en gammel pub. Nu kan du leje den gennem Airbnb.

storybild

Fra stuen kan baren ses, hvilken skaber en hyggelig gammeldags værtshusstemning. (Billede: Airbnb)

Conroy's Old Bar i den irske by Aglish er ikke som de andre irske barer. Conroy's drives nemlig som et hotel af Erron Slingsey og hendes mand Dave.

Det har dog ikke altid ligget i kortene, at baren skulle husere gæster.

- Vi har aldrigt planlagt det, det skete bare, fortalte Erron til den irske udgave af avisen The Independent.

- Vi renoverede huset ved siden af, og brugte baren som køkken. Så besluttede vi, at vi ikke kunne holde det for os selv.

Herefter begyndte parret at leje pubben ud til venner og familie, men der gik ikke længe, før lejemålet blev så populært, at de også åbnede op for turister. Nu strømmer de til fra hele verden, og parret har endda haft besøg af arbejdere fra Antarktis.

Der er dog en vigtig detalje, man skal være klar over, før værtshuset lejes til polterabenden.

- Vi markedsfører det ikke til druk, da folk skal huske, at det stadig er vores hjem.

- Ved første øjekast ser gæsterne alle flaskerne bag baren, og deres øjne spærres op. Men de er bare fulde af farvet vand, så jeg ville ikke drikke dem, siger ejeren.

Det er dog fuldt ud tilladt at benytte baren samt de to soveværelser i Conroy's Old Bar, som kan lejes til 720 kroner per nat.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx