22/04-17 13:57

Norge: 23-årige kvinde tiltalt for at have skadet børnehavebarn med afløbsrensNorge: 23-årige kvinde tiltalt for at have skadet børnehavebarn med afløbsrens

Den i dag fem-årige pige fik skal leve med æteskaderne resten af livet.

storybild

En 23-årig kvindelig pædagogmedhjælper fra Oslo er blevet tiltalt for uagtsom legemsbeskadigelse, efter en kun 2-årig pige drak afløbsrens fra en drikkedunk, som kvinden havde efterladt på børnehavens toilet, skriver TV2 Norge.

Ifølge tiltalen, skulle den 23-årige have hældt afløbsrens fra den originale flaske over på en drikkedunk, som hun efterlod stående på børnehavens håndvask, mens hun satte den originale flaske tilbage på plads.

Da en 2-årig pige så drikkedunken, begyndte hun at drikke fra den, hvilket gav hende svære ætseskader i spiserøret, der har givet hende så alvorlige varige mén, at den i dag fem-årige pige skal behandles under fuld narkose hver 2-3 uger.

Den 2-årige piges moster har tidligere forklaret til avisen VG, hvordan hendes søster med det samme vidste, der var noget helt galt, da hun skulle hente sin datter kort efter hun havde indtaget afløbsrensen.

- Pigen kastede op, men min søster er læge, og hun vidste det samme, at det ikke var et almindeligt maveonde, da hun så hævelserne omkring hendes mund, forklarede hun til VG.

Da moderen så flasken med afløbsrens, ringede hun til giftcentralen, hvorefter hun blev fragtet til sygehuset og lagt i respirator.

Her svævede hun mellem liv og død og lå i respirator i to uger, før hun kom i bedring.

Den 23-årige kvinde er tiltalt efter en paragraf, der kan give op til tre års fængsel.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx