Af Ritzau - 22/12-16 20:25; Opdateret: 23/12-16 04:40

Opstand i britisk fængsel er nu slået nedOpstand i britisk fængsel er nu slået ned

Fængselsbetjente har igen kontrol med en fløj, som omkring 60 indsatte havde overtaget under et oprør.

storybild

I et britisk fængsel havde fanger tilsyneladende fået kontrol over en fængselsfløj. (Billede: Free/Www.colourbox.com)

Personalet i det britiske fængsel Swaleside har igen fået kontrol over den del af fængslet, som omkring 60 indsatte torsdag overtog i forbindelse med et oprør.

Det oplyser BBC natten til fredag.

Særlige enheder, kendt som Tornado Teams, blev sendt ind i fængslet for at genetablere ro og orden ifølge BBC.

- Samtlige involverede overgav sig og var tilbage i deres celler inden klokken 1 (2 dansk tid, red.), oplyser en talskvinde for fængselsvæsenet.

Ingen indsatte eller ansatte er kommet til skade, tilføjer hun.

Torsdag aften meddelte det britiske forbund for fængselsansatte (POA), at der fortsat var en aktion i gang. POA-formand Mike Rolfe sagde ifølge BBC, at omfanget af oprøret var uvist. Han fortalte dog, at fangerne havde påsat ild flere steder.

Fængslet, der ligger på øen Isle of Sheppey ud for Kent, har plads til cirka 1100 fanger. De afsoner domme på mere end fire år.

Det er knap en uge siden, at et andet oprør fandt sted i et britisk fængsel.

Her var politiet med til at nedkæmpe en opstand med flere hundrede fanger i et fængsel i Birmingham. Oprøret førte til, at fængslet i timevis var delvist lukket.

Ifølge lokale medier opstod oprøret i sidste uge, da en sikkerhedsvagt blev truet af en indsat med en sprøjte. En anden indsat tog desuden vagtens nøgler.

Med de seneste uroligheder i Swaleside-fængslet er det ifølge Sky News fjerde gang i løbet af mindre end to måneder, at et fængsel i Storbritannien bliver ramme om et oprør.

I november mistede personalet kontrollen med omkring 200 indsatte i et fængsel i Bedford. I oktober fandt et seks timer langt oprør sted i et fængsel i Lewes i det sydøstlige England.

Antallet af indsatte i britiske fængsler er ifølge BBC siden midten af 1990'erne steget til over 85.000.

Tre toppolitikere opfordrede i denne uge i et indlæg i The Times regeringen til at halvere antallet af fanger.

Fængslerne er blevet for farlige på grund af det store antal fanger, og næsten halvdelen af de indsatte får en ny dom i løbet af det første år efter at være løsladt, skriver politikerne ifølge BBC.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Amalie Dollerup efter premieren: Jeg...
bt.dk
Lige efter brylluppet: Brudgom dræbt...
bt.dk
Åbenhjertig Michael Laudrup: Derfor...
bt.dk
Kender du ham? Brød ind til kvinde og...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx