05/05-18 09:58

Teenagepige blev voldtaget og brændt ihjel i IndienTeenagepige blev voldtaget og brændt ihjel i Indien

Indisk politi har anholdt 14 i en sag om en pige, som blev bortført fra sit hjem, voldtaget og brændt ihjel.

storybild

New Delhi. Indien er ramt af endnu en grov sag om voldtægt og drab.

To mænd trængte torsdag ind i et hus i landsbyen Chatra i det østlige Indien og bortførte en 16-årig pige, der var alene hjemme, mens hendes familie var til bryllup.

Mændene tvang hende ud i et skovområde og voldtog hende, siger en lokal politimand.

Voldtægten fik hendes familie til at gå til det lokale landsbyråd, som beordrede de to formodede gerningsmænd til at lave 100 mavebøjninger og betale en bøde på 50.000 rupi (knap 4700 kroner).

Straffen gjorde de to mænd så vrede, at de tæskede pigens forældre, inden de satte ild til pigen selv.

- De to anklagede bankede forældrene og skyndte sig hen til huset, hvor de med hjælp fra deres medsammensvorne satte ild til pigen, siger Ashok Ram, der har ansvaret for sagen ved den lokale politistation.

I alt er 14 mennesker nu anholdt for at have medvirket i bortførelse, voldtægt og drab på teenagepigen, oplyser indisk politi til nyhedsbureauet AP.

Selv om Indiens regering har skærpet straffene for voldtægt, har landet på det seneste oplevet en række voldsomme sexforbrydelser.

For få uger siden blev en kun otteårig pige fra Jammu-Kashmir holdt fanget i dagevis, mens hun blev gruppevoldtaget og til sidst dræbt.

Alene i 2016 blev der anmeldt omkring 40.000 tilfælde af voldtægt i Indien. Det reelle antal voldtægter menes at være markant højere, men mange sager bliver ikke meldt til politiet.

/ritzau/AFP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Rektor mødte ind til chokerende syn i...
bt.dk
Politiker vil forbyde salg af tobak...
bt.dk
Skatteministeren afslører: Så dyrt...
bt.dk
Magnussen inden grandprix: Her kan vi...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx