19/07-17 01:34; Opdateret: 19/07-17 03:48

Trump og Putin havde flere drøftelser i HamburgTrump og Putin havde flere drøftelser i Hamburg

De to magtfulde mænd havde en del at tale om, da de mødtes for første gang i officielt regi.

storybild

Washington D. C.. Donald Trump og Vladimir Putin havde ikke bare én, men to samtaler under det netop overståede G20-topmøde i Hamburg. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Tidligere har det været fremme, at de to havde et to timer langt møde, hvor de blandt andet talte om den påståede hacking af Demokraterne under den amerikanske præsidentvalgkamp.

Trump har tidligere fortalt, at han stillede Vladimir Putin spørgsmål om den russiske hacking ved mødet, men at Putin afviste ethvert kendskab til det.

Offentliggørelsen af den nye samtale har rejst nye spørgsmål til forholdet mellem den amerikanske præsident og Rusland.

Det Hvide Hus afviser, at der skulle være tale om et reelt møde mellem Putin og Trump, men betegner episoden som "en kort samtale".

Der er ingen oplysninger om, hvem der ellers har været til stede, eller hvad de to præsidenter skal have talt om.

- Det var en privat parmiddag ved slutningen af G20-mødet. Hen mod slutningen af middagen talte præsidenten med Putin, oplyser Det Hvide Hus til AFP.

Oplysningerne kommer i forlængelse af oplysningerne om, at Donald Trumps ældste søn, Donald Trump Jr., i juni 2016 mødtes med folk fra Rusland i Trump Tower.

Folkene kunne angiveligt levere smuds på Demokraternes præsidentkandidat, Hillary Clinton.

Oplysningerne om mødet i Trump Tower kom først frem, efter at avisen New York Times indgående kunne fortælle om en række e-mails forud for mødet.

Efter nyheden om samtalen under middagen er kommet frem, langer Donald Trump igen ud efter medierne for at bringe en historie, hvor de antyder, at mødet skulle være fordækt.

- Falsk nyhedshistorie om en hemmelig middag med Putin. Alle G20-ledere og deres ledsagere var inviteret af den tyske kansler. Pressen vidste det, skriver Trump på Twitter og fortsætter.

- De falske nyheder bliver mere og mere utroværdige. Selv en middag arrangeret for top-20 lederne i Tyskland får de til at se skummel ud, skriver han.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Populær dansk tjeneste bliver...
bt.dk
Nye regler åbner for stribevis af...
bt.dk
Støjberg-opgør i Venstre: Det havde...
bt.dk
LIGE NU: Hovedvej spærret efter...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx