Af - 23/05-14 23:23; Opdateret: 24/05-14 09:20

Cheerleaders vrikker hofterne under rystende dårlige arbejdsforholdCheerleaders vrikker hofterne under rystende dårlige arbejdsforhold

På overfladen ser alt godt ud. De er smukke, veltrænede og evigt glade. Men under overfladen er det er der ikke meget at smile af, når man er dansende frontfigur for Amerikas nationalsport.

storybild

På overfladen ser alt godt ud. De er smukke, veltrænede og evigt glade. Men under overfladen er det er der ikke meget at smile af, når man er dansende frontfigur for Amerikas nationalsport. (Billede: AP Images)

Med trimmede kroppe og perfekte tandpastasmil sørger NFL's cheerleaders for, at tusindvis af amerikanere hver uge før og under fodboldkampe er underholdt af deres vrikkende hofter og dybe spagatsplit.

Og de ser ud til at de nyde det. Cheerleadersne, altså.

Men under den billedskønne overflade ulmer en mørk sandhed. Gentagne sager om usle arbejdsvilkår for cheerleaders bliver ved med at dukke op, og senest har en tidligere danser for klubben Tampa Bay Buccaneers sagsøgt sin tidligere arbejdsgiver for under sæsonen 2012/13 at arbejde for under to dollar i timen. Det svarer til mindre end 11 kroner.

Det skriver bloggen motherjones.

Over for Huffington Post meddeler cheerleaderens advokat, Kim Woods, at klubben har forbrudt sig mod arbejdsmarkedsloven og ladet hans klient arbejde for mindre end, hvad mindstelønnen dikterer.

- Hvis man tænker på de utallige timer, som Buccaneers krævede, at deres cheerleaders skulle træne og deltage i velgørenhedsarrangementer for klubben, er lønningerne langt lavere end den praktiske minimumsløn i stort set alle arbejdsuger, påpeger Woods.

Får ikke penge for træning
Nationalsportens smukke frontfigurer bliver normalt betalt per kamp, hvor lønnen svinger fra 90 dollar til 150 dollar per kamp – det svarer til 490-820 kroner. For Tampa Bay Buccaneers-danserne er en kamp 100 dollar værd, men til gengæld bliver de ikke betalt for træning.

Ifølge den tidligere cheerledear, som nu trækker klubben i retten, træner pigerne mellem seks og 15 timer per uge, hvilket trækker den samlede timeløn ned på under to dollar.

Det seneste søgsmål er det femte i rækken bare i år. Også cheerleaders fra klubberne Oakland Raiders, Cincinnati Bengals, New York Jets og Buffalo Bills har pudset advokater på deres tidligere arbejdsgivere.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx