07/09-13 13:46

Dansker kvæstet i lastbilulykke i TysklandDansker kvæstet i lastbilulykke i Tyskland

Lastbil væltede om på siden på tysk motorvej. En 32-årig passager i bilen er kvæstet.

storybild

Det er formentligt i dette område, at den 32-årige dansker er kommet til skade. (Billede: google maps)

En 32-årig dansk mand er blevet indlagt på universitetshospitalet i Rostock med svære kvæstelser efter en trafikulykke på den tyske motorvej mellem Szczecin i Polen og Lübeck.

Manden sad på passagersædet i en lastbil, som lørdag morgen væltede, oplyser politiet i Neubrandenburg.

Lastbilen kom kørende i retning mod Lübeck, da den 20-årige fører af ukendte grunde kom til at trække for langt mod højre.

Lastbilen væltede om på højre side i rabatten, hvorved den 32-årige passager kom slemt til skade.

Ved ulykken skete der også omfattende materiel skade på lastbilen, som ikke er i stand til at forlade ulykkesstedet ved egen kraft. Den vil blive slæbt væk i løbet af lørdagen.

Ulykken skete klokken kvart over fem lørdag morgen nær Rostock mellem frakørslerne mod Tribsees og Bad Sülze.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx