Af Finn Bjørvig Hansen - 04/05-18 22:32

Mand efterlyst: Vandrede bort med en delfin på skulderenMand efterlyst: Vandrede bort med en delfin på skulderen

storybild

Manden forlader - tilsyneladende roligt - stranden på Hailing-øen med en delfin.

Politiet i Kina efterlyser en mand, som tirsdag er set vandre afsted på en strand i det sydlige Kina med en delfin over skulderen. Det viser en video af den pågældende mand, som foxnews.com er i besiddelse af.

Stranden, som han vandrede på, ligger på Hailing-øen. En populær turistdestination i Guangdong-provinsen 240 km syd for Hong Kong.

En lokal marinepatrulje melder, at vidner så manden gå frem til delfinen, efter at den gik på grund.

Men i stedet for at skubbe den tilbage i vandet, gik manden selv bort med delfinen, sagde en officer ifølge det engelske medie, The Sun.

Lederen af Guangdongs fiskeri-administration, Zheng Changlia, fortæller journalisterne:

»Vi modtog rapporter fra vidner, som sagde, at der var en strandet delfin - og den så ud til at være døden nær, da den blev fundet.«

Zheng Changlia antager, at manden er turist, og hvis han bliver identificeret, bliver han straffet.

»Delfiner er beskyttede dyr i Kina. Om den er død eller levende, så skulle han have bedt de rigtige mennesker om hjælp.«

Selve videoen har skabt en vis mængde postyr, efter den blev lagt online:

»Skal han koge delfinen (som et måltid)? Det er simpelhen ulækkert,« lød en af kommentarerne ifølge Fox News.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Modeekspert sætter ord på prins...
bt.dk
Mor rystet over børnehave: Tanken om,...
bt.dk
Skatteministeren afslører: Så dyrt...
bt.dk
OB er tæt på afklaring: Det bliver en...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx