Af Ritzau - 21/12-16 16:59; Opdateret: 21/12-16 17:26

Præsident Putin deltager i dræbt ambassadørs begravelsePræsident Putin deltager i dræbt ambassadørs begravelse

Ruslands ambassadør i Tyrkiet begraves torsdag, og Vladimir Putin deltager i højtideligheden.

storybild

Ruslands præsident, Vladimir Putin, deltager i begravelsen af den dræbte russiske ambassadør i Tyrkiet. (Billede: Reuters/Maxim Shemetov)

Præsident Vladimir Putins talsmand siger, at skuddrabet på Ruslands ambassadør i Ankara i mandags er et alvorligt prestigetab for Tyrkiet.

- Det er helt sikkert et tilbagefald for landets prestige, siger den russiske præsidents talsmand til nyhedsbureauet RIA.

Kremls hjemmeside oplyser, at Putin har givet den dræbte ambassadør, Andrej Karlov, landets højeste militære orden, medaljen Ruslands Helt.

Putin kommer til at deltage i ambassadørens begravelse torsdag i Rusland, og den russiske præsident har udsat en årlig pressekonference i Kreml i én dag for at kunne deltage i sørgeceremonierne.

Russiske regeringstalsmænd siger, at det er for tidligt at sige, hvem der i øvrigt stod bag skudangrebet, som blev udført af en tyrkisk politibetjent.

- I denne situation er det bedst at undgå forhastede konklusioner og vente på udfaldet af efterforskningen, siger talsmanden.

Tyrkiet har i sagen fremsat en første officiel beskyldning mod bevægelsen omkring den tidligere imam Fethullah Gülen.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, siger ifølge Reuters, at der ikke hersker tvivl om, at bevægelsen omkring den tidligere imam var involveret.

Erdogan siger videre, at foreløbige undersøgelser viser, at attentatmanden havde forbindelser til udlandet.

Gülen, som Tyrkiet også beskylder for at stå bag et mislykket militærkup i landet i juli, har i en erklæring fordømt attentatet på ambassadøren. Han siger, at det er chokerende, og at han er nedtrykt over det.

Veterandiplomaten Karlov blev skudt ni gange i ryggen. Hans båre kom til Moskva sent tirsdag.

Den politiske ledelse i Moskva har understreget, at drabet på ambassadøren ikke kommer til at skade forholdet mellem Tyrkiet og Rusland.

Efterforskere fra Rusland kom tirsdag til Tyrkiet, hvor de deltager i den tyrkiske undersøgelse af drabet på Andrej Karlov.

Karlov blev skudt af en tyrkisk betjent, som ifølge tyrkiske myndigheder ikke var på vagt. Ambassadøren blev skudt, mens han holdt en tale ved åbningen af en kunstudstilling. Betjenten blev derefter dræbt af skud.

/ritzau/Reuters

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Indgangen til Pusher Street blokeret...
bt.dk
Kendt tv-ekspert boede på krisecenter...
bt.dk
Bendtner udstilles og revses: 'Han...
bt.dk
Forkrampethed, rutinemangel eller...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx