Af Ritzau - 03/01-17 07:51

Sydkorea presser på for udlevering af skandaleramt kvindeSydkorea presser på for udlevering af skandaleramt kvinde

20-årige Chung Yoo-ra er sigtet i en omfattende sydkoreansk skandalesag, men sidder i fængsel i Danmark.

storybild

Kvinde i sydkoreansk skandalesag skal i grundlovsforhør Chung Yoo-ra har været efterlyst i stor sydkoreansk skandalesag. Mandag var hun for en dommer i Aalborg. (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

Sydkoreanske myndigheder siger tirsdag, at de vil fortsætte arbejdet for at få den fængslede Chung Yoo-ra udleveret.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den 20-årige Chung Yoo-ra er sigtet i en omfattende sydkoreansk skandalesag. Mandag blev hun frihedsberøvet af en dommer i Aalborg i foreløbig fire uger.

Chung Yoo-ra blev anholdt søndag aften af Nordjyllands Politi. Hun er internationalt efterlyst for i ledtog med sin mor at stå bag en omfattende sag om korruption og svindel i Sydkorea.

Sagen trækker tråde til den suspenderede præsident Park Geun-hye, som afventer en rigsretssag. Præsidenten er veninde med moren til den 20-årige.

Varetægtsfængslingen udløber 30. januar, medmindre Vestre Landsret i mellemtiden når frem til et andet resultat.

- Chung har sagt, at hun er villig til at vende tilbage til Sydkorea om tre dage, hvis hun kan blive sat på fri fod, når hun kommer ind i landet. Det har regeringen afvist, skriver den sydkoreanske anklager i en erklæring tirsdag.

I mellemtiden har koreanske myndigheder ifølge Reuters annulleret Chungs pas, så det ikke virker efter 10. januar for at få sydkoreaneren til landet hurtigt.

Chungs advokat i Danmark, Jan Schneider, siger, at han højst sandsynligt vil appellere alle beslutninger om, at sydkoreaneren skal udleveres.

- Det er skuffende, at dansk politi og det danske retssystem er blevet trukket med ind i en politisk konflikt i Sydkorea. Den har intet med Danmark at gøre, sagde han mandag uden for retten i Aalborg ifølge Reuters.

Ifølge Chungs sydkoreanske advokat, Lee Kyung-jae, er Chung nervøs for, om hendes søn bliver taget fra hende, hvis hun vender tilbage til sit hjemland.

Chung benægter desuden alle anklager imod sig.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx