Af Ritzau - 08/03-17 04:57

Østrigs kansler vil straffe usolidariske EU-lande økonomiskØstrigs kansler vil straffe usolidariske EU-lande økonomisk

Det skal have økonomiske konsekvenser, når EU-lande ikke er solidariske på flygtningeområdet, mener kansleren.

storybild

Den østrigske regeringsleder lægger op til topmøde i flygtningekrisens tegn, når han torsdag mødes med toplederen fra EU's medlemslande i Bruxelles. (Billede: Reuters/Michaela Rehle)

Østrigs kansler, Christian Kern, vil straffe EU-lande økonomisk, hvis de modsætter sig at modtage tildelte flygtninge.

Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Til den tyske avis Die Welt udtrykker Kern meget klart sin holdning forud for, at de europæiske regeringsledere torsdag mødes i Bruxelles.

- Skulle lande afvise at være en del af løsningen på flygtningekrisen, eller sænke skatten på bekostning af deres nabolande, så bør de ikke modtage milliarder fra Bruxelles, siger Kern til avisen.

Når regeringslederne torsdag samles i den belgiske hovedstad er netop flygtningespørgsmålet et af de centrale punkter på dagsordenen.

Christian Kern siger, at mens nogle lande forventer solidaritet på nogle områder som udvikling, sikkerhed og sanktioner mod Rusland, så holder de igen, når solidariteten omhandler andre områder, skriver Die Welt.

- Solidaritet på udvalgte områder må også føre til udvalgt betaling og tilskud på områderne. Det vil vi diskutere i Bruxelles, siger Kern.

Han tilføjer samtidig, at Østrig ikke har planer om at øge deres bidrag til EU.

Det sker, på trods af at Storbritannien, som er en af de største økonomiske bidragydere, er på vej ud af EU.

Fire lande har indtil videre afvist at tage imod flygtninge, som de har fået tildelt af andre EU-lande. Det drejer sig om Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx