04/05-18 16:53

Ny lov i Catalonien åbner for eksil-kandidat som lederNy lov i Catalonien åbner for eksil-kandidat som leder

Det catalanske parlament har vedtaget en lov, der åbner døren for Carles Puigdemont som præsident.

storybild

Catalanere demonstrerede i onsdags i Barcelona, for at deres tidligere præsident, Carles Puigdemont, får lov til at vende hjem uden at blive anholdt. Scanpix/Lluis Gene

Madrid. Parlamentet i den spanske region Catalonien har vedtaget en lov, der tillader, at et parlamentsmedlem kan blive valgt til regional leder, selv om vedkommende opholder sig i udlandet.

Det betyder, at den tidligere leder Carles Puigdemont, der befinder sig i Tyskland, i henhold til den nye lov kan vælges som præsident in absentia.

Det er ikke noget, der er tilfredshed med i den spanske hovedstad, Madrid. Her siger regeringen, at den vil gå til forfatningsdomstolen med den nye lov fra regionalparlamentet i Barcelona.

Loven blev vedtaget med 70 stemmer mod 65 i parlamentet i den catalanske hovedstad.

Madrid-regeringens forsøg på at forpurre Cataloniens bestræbelser på at rive sig løs fra Spanien har kastet landet ud i sin største krise i flere årtier.

Puigdemont stod som Catalansk præsident i spidsen for en folkeafstemning om løsrivelse fra Spanien i efteråret 2017. Afstemningen var i strid med Spaniens forfatning, men lokalregeringen kørte på alligevel.

I oktober erklærede Puigdemont Catalonien for selvstændig.

Madrid-regeringen og forfatningsdomstolen underkendte det og opløste selvstyret i regionen, hvorefter Puigdemont rejste til udlandet.

Spaniens regering gennemførte et nyt regionalt valg i Catalonien i december. Det endte med, at partier, der ønsker løsrivelse fra Spanien, bevarede deres flertal.

Puigdemont blev tidligere i år anholdt i Tyskland, hvor han lige nu befinder sig. De tyske myndigheder er i en proces, hvor det skal besluttes, om han skal udleveres til Spanien, der vil retsforfølge ham for misbrug af offentlige midler.

Spaniens regering har gentagne gange afvist, at Catalonien kan ledes af en person, som opholder sig i udlandet.

Hvis Puigdemont forsøger at være præsident fra udlandet, vil Spaniens regering styre Catalonien fra Madrid.

Det catalanske parlament har fire gange siden valget i december forsøgt at finde en kandidat, som kan lede regionen. Men alle forsøg er blevet blokeret af enten domstolene eller regeringen, fordi kandidaterne enten har været i fængsel eller opholdt sig i udlandet.

/ritzau/Reuters

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Prins Vincents reaktion på 'Andens'...
bt.dk
Ny Superliga-sensation: Hattrick-helt...
bt.dk
8 'gode' grunde: Derfor synes...
bt.dk
Undrede du dig også? Derfor kom...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx