Af Lars Dinesen - 29/05-14 22:02

Sverige plages af store togproblemerSverige plages af store togproblemer

Togtrafikken nord for Sveriges hovedstad, Stockholm, er ramt af problemer. Titusindvis af passagerer er berørt

storybild

(Billede: Polfoto/AP/ANDERS TUKLER)

Det nordlige Sverige er ramt af store togproblemer, og titusindvis af togpassagerer er berørt. Tidligst mandag forventes togene at køre igen, og det er tilmed med store ændringer i trafikken.

- Det kan også tage længere tid, siger pressemedarbejder Beisi Sundin fra Trafikverket, der er ansvarlig for de svenske jernbaner, til det svenske nyhedsbureau TT.

Problemerne startede onsdag på grund af en nedfalden køreledning nord for Märsta, der ligger omkring 40 kilometer nord for hovedstaden Stockholm.

Problemerne forværredes af en brand i området, som spredte sig og ødelagde Trafikverkets elektroniske anlæg og signalstyresystem.

- Der er meget sod fra branden, som er kommet i elektronikken. Man må lave en omfattende elektronik-sanering, der er meget tidskrævende og kompliceret, siger Beisi Sundin.

Onsdagens togproblemer ramte tog mod Uppsala, Falun, Gävle og Borlänge. Det betyder, at der i området nord for Stockholm i stedet er indsat togbusser, eller at tog må køre ad en anden strækning.

Flere passagerer klager over dårlig information om ændringerne.

- Vi kiggede på hjemmesiden, og den seneste opdatering var fra i nat. Da vi kom hertil, fik vi dårlig information fra personalet, siger Pelle Brodén, der sammen med sin familie måtte tage en togbus hjem til Uppsala.

/ritzau/TT

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx