20/03-14 06:09

Australien spotter genstande: Kan være vragdele fra flyAustralien spotter genstande: Kan være vragdele fra fly

De to genstande er blevet set på satellitbilleder, siger Australiens premierminister. Fly er på vej til stedet

storybild

Myndighederne søger stadig efter det forsvundne passagerfly. (Billede: Polfoto)

To genstande, der muligvis har tilknytning til det forsvundne fly fra Malaysia Airlines, er blevet set i Det Indiske Ocean ud for den australske vestkyst.

Courtney Love: Jeg har fundet det forsvundne fly
Courtney Love: Jeg har fundet det forsvundne fly

Det siger Australiens premierminister, Tony Abbott, der har modtaget "ny og troværdig information", rapporterer det australske nyhedsbureau AAP.

- Den australske marinesikkerhedsmyndighed har modtaget information baseret på satellitinformation om genstande, der kan have forbindelse til eftersøgningen, siger Abbott til landets parlament.

- Specialister har analyseret disse satellitbilleder, og to genstande med mulig forbindelse til eftersøgningen er blevet identificeret, siger han ifølge AAP.

Medie: Kurs blev ændret fra computer INDE i cockpittet
Medie: Kurs blev ændret fra computer INDE i cockpittet

Et fly fra det australske luftvåben er blevet sendt til området og ventes at komme tilbage med mere information torsdag morgen dansk tid.

- Tre andre fly vil følge efter. De har til opgave at udføre en mere intensiv opfølgning, siger Abbott, der dog advarer om at drage til forhastede konklusioner på grund af fundet.

- Vi må huske på, at opgaven med at lokalisere disse genstande vil være ekstremt svær, og det kan vise sig, at de ikke har forbindelse til fly MH370, siger han ifølge AAP.

Tony Abbott har delt sine oplysninger med Malaysias premierminister, Najib Razak. Malaysia havde mandag anmodet Australien om at deltage i eftersøgningen efter flyet, der havde 239 mennesker om bord, da det forsvandt for næsten to uger siden.

Malaysias premierminister har tidligere sagt, at det tyder på, at flyet med vilje blev drejet væk fra sin planlagte rute mellem Kuala Lumpur og Beijing. Han sagde også, at flyets kommunikationssystemer var blevet slået fra - formentlig bevidst.

Pilot på forsvundet fly skulle giftes med pilot-kollega
Pilot på forsvundet fly skulle giftes med pilot-kollega

Eksperter siger ifølge CNN, at et potentielt fund af vragdele vest for Australien ikke nødvendigvis betyder, at flyet er styrtet ned på stedet. Havstrømme kan have flyttet vragdelene, lyder det.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx