11/09-17 14:03

16 år efter bliver navne på ofre for 9/11 stadig læst op16 år efter bliver navne på ofre for 9/11 stadig læst op

Næsten 3000 mennesker mistede livet i terrorangrebet på World Trade Center 11. september 2001.

storybild

New York. Amerikanere i tusindvis forventes at samles ved Ground Zero for at mindes terrorangrebet 11. september i 2001 i New York.

Mandag er det 16 år siden, at terrorangrebet fandt sted, og pårørende, overlevende, redningsarbejdere og andre forventes at samles til den årlige mindeceremoni.

Det er blevet en tradition at læse navnene på ofrene i terrorangrebet op, flere øjeblikke med stilhed, at ringe med klokker, samt at have to stærke lyskegler til at lyse hele natten.

Mindeceremonien har stadig stor betydning for de efterladte.

- Tak New York for at fortsætte med at ære ofrene for 9/11 og for privilegiet til at læse deres navne, sagde Judy Bram Murphy, som mistede sin mand, sidste år.

Det er den amerikanske præsident Donald Trumps første mindeceremoni som præsident for USA.

Det er planlagt, at han sammen med sin kone, Melania Trump, skal deltage i et øjebliks stilhed på det tidspunkt, hvor det første fly ramte World Trade Center. Han skal desuden deltage i en ceremoni i Pentagon, USA's forsvarsministerium.

Mindeceremonien i New York begynder klokken 08.46 lokal - 14.46 dansk tid. Der er det nøjagtigt 16 år siden, at det første fly fløj ind i det ene tårn i World Trade Center i New York.

Byggeriet på Ground Zero, hvor tvillingetårnene stod, er stadig i gang. Det tredje af fire planlagte tårne med kontorer forventes at åbne næste år. Det samme gør en græsk ortodoks kirke.

Næsten 3000 mennesker mistede livet i terrorangrebet, hvor 19 al-Qaeda-terrorister havde kapret fire passagerfly i USA.

To af flyene blev fløjet ind i World Trade Center, et styrtede ned på en mark i Pennsylvania, og det sidste styrtede ned i USA's forsvarsministerium, Pentagon, i Washington D.C.

Flere end tusind af de mennesker, der blev dræbt, er stadig ikke blevet identificeret. I august i år blev et nyt offer - person nummer 1641 - efter mere end et årti - identificeret.

/ritzau/AP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx