25/05-14 19:42; Opdateret: 25/05-14 20:49

Chokoladekongen: Jeg er ukrainsk præsidentChokoladekongen: Jeg er ukrainsk præsident

Selvom stemmerne endnu ikke er talt op, og folk fortsat stemmer, har Porosjenko erklæret sig som vinder.

storybild

Petro Poroshenko stemmer ved dagens valg i Ukraine. (Billede: Polfoto/AP)

Mens folk fortsat stod i kø til valglokalerne nord for hovedstaden Kijev for at stemme på deres kandidat ved præsidentvalget, trådte storfavoritten Petro Porosjenko frem på tv og erklærede sig selv som vinder.

Chokoladekongen, som han populært kaldes, da han har tjent sin store formue på salg af søde sager, står ifølge den første officielle valgstedsmåling til 55,9 procent af stemmerne.

Selvom de ukrainske valgsteder skulle lukke klokken 19 dansk tid, stod folk 19.30 forsat i kø til stemmeboksene, fortæller danske valgobservatører fra en forstad til hovedstaden Kijev.

- Jeg opfatter ikke dette som et demokratisk problem, men snarere som udtryk for delvist underbemandede valgsteder og høj valgdeltagelse, siger Anders Gydesen fra organisationen Silba, der er i Ukraine for at overvåge præsidentvalget.

Ifølge de tre institutter, som leverer valgstedsmålingerne, er der en margin på 3,5 procent usikkerhed.

Dermed skulle den være god nok, at Porosjenko bliver Ukraines kommende præsident.

Valgstederne skulle officielt lukke klokken 19 dansk tid.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx