Af Julie Bülow - 05/09-17 12:55

Advarsel: Vipperne faldt af efter populær behandlingAdvarsel: Vipperne faldt af efter populær behandling

Nu advarer vippeteknikeren alle, der går og drømmer om lange vipper.

storybild

Da en ung kvinde i sidste uge trådte ind i Emma Dhanjals skønhedssalon i Perth, Australien, måtte den erfarne vippetekniker lige sunde sig over, hvad hun så.

Den unge kvinde kom ind med et sæt falske øjnvipper, som hun havde fået lavet et andet sted, og nu bad hun desperat om hjælp til at få lavet dem igen, så de kunne blive pæne til hendes fødselsdag, skriver Daily Mail.

Her måtte Emma Dhanjal dog skuffe kvinden, for hun kunne ikke lave nye vipper på hende, skriver hun ifølge Daily Mail i et facebookopslag, som siden er blevet fjernet fra facebook.

Gør din research

I opslaget skrev vippe og bryn-teknikeren angiveligt en bøn til alle der ønsker sig lange vipper.

»PLEASE PLEASE PLEASE, lav noget research. Denne stakkels piges naturlige vipper har taget ekstrem skade. Hendes naturlige vipper er sååååå ødelagte af det sted, hvor hun har fået lavet sine vipper, at de faldt ud, da jeg rørte dem med pincetten,«.

Emma Dhanjal hjalp kvinden med at tage vipperne af, men i stedet for at sætte nye på, så hun sig nødsaget til at henvise kvinden til besøge sin læge. Hun havde nemlig betændelse i øjnlågene efter vipperne.

»Hendes vipper bliver måske aldrig de samme igen. Det her bør ALDRIG ske med dine vipper. Vær endelig ikke bange for at få lavet vippe extentions. Hvis du laver lidt research og vælger de rigtige steder, kan du få vipper på i årevis uden der sker noget,« skriver hun i sit opslag.

De værste nogensinde

Den erfarne vippetekniker tilføjede i øvrigt, at kvindens vipper var 'de værste vipper hun nogensinde har set i syv års arbejde med vipper,'.

»Jeg er meget stolt over mit arbejde, og det giver mig kvalme, at den slags stadig sker der ude. Vær 100 procent sikker på, at du kender baggrunden for din næste vippetekniker,« bønfalder hun.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx