Af Mads Brandsen - 04/05-18 07:20; Opdateret: 04/05-18 07:59

Socialt medie beder ALLE brugere om at skifte kode Socialt medie beder ALLE brugere om at skifte kode

Det sociale medie Twitter kommer nu med en opfordring til sine over 330 millioner brugere om at ændre deres adgangskode.

storybild

Det sker efter det er kommet frem, at brugernes adgangskoder for en kort stund har været synlige for Twitters egne brugere.

Det skriver Twitter i et blogindlæg torsdag.

'Vi har løst fejlen, og vores undersøgelser viser ingen tegn på, at oplysningerne har været misbrugt af nogen,' hedder det.

I indlægget nævnes det ikke, hvor mange adgangskoder, der har været påvirket, men ifølge nyhedsbureauet Reuters, der har talt med en kilde, som kender til Twitters håndtering af sagen, er der tale om et 'betragteligt' antal. Kilden siger samtidig, at kodeordene var umiddelbart tilgængelige i 'adskillige måneder'.

Twitter opfordrer derfor brugerne til at ændre adgangskode for en sikkerheds skyld. Det anbefales samtidig at bruge en kode, der består af både store og små bogstaver og tal, og som ikke bruges andre steder.

'Vi er meget kede af, at det er sket. Vi anerkender og sætter pris på jeres tillid, og vi gør vores bedste for at leve op til den hver eneste dag,' hedder det i blogindlægget.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Skudramt lærer tackler elev og...
bt.dk
Har du set sådan én før? Mystisk...
bt.dk
Scorede i finalen i København: Nu har...
bt.dk
Daniel Agger inden finalebraget i...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx