Af Ritzau - 14/01-17 05:11; Opdateret: 14/01-17 06:03

USA hævder at have dræbt al-Qaeda-leder i luftangreb i YemenUSA hævder at have dræbt al-Qaeda-leder i luftangreb i Yemen

Ifølge Pentagon er drabet på Abd al-Ghani al-Rasas en kæp i hjulet på al-Qaedas terroroperationer i Yemen.

storybild

Al-Qaeda og Islamisk Stat har udnyttet konflikten mellem Yemens regering og houthi-oprørere i landet til at styrke deres position i store dele af det sydlige Yemen. (Billede: Reuters/Khaled Abdullah)

En højtstående leder af al-Qaeda på Den Arabiske Halvø er blevet dræbt i et amerikansk luftangreb i Yemen.

Det oplyser USA's forsvarsministerium, Pentagon, i en erklæring fredag.

Luftangrebet skulle ifølge amerikanerne være blevet udført søndag 8. januar.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Angrebet skete i den centrale provins Baida, hvor al-Qaeda-leder Abd al-Ghani al-Rasas blev dræbt.

Det oplyser pressetalsmand for Pentagon Peter Cook.

- Operationen er et eksempel på vores og vores allieredes engagement i folket og regeringen i Yemen. Vi vil afskrække og besejre voldelige ekstremister, der truer ethvert fremskridt i regionen, udtaler han.

- Dette angreb har fjernet en højtstående leder af AQAP (al-Qaeda på Den Arabiske Halvø, red.) i området og vil afbryde AQAP's terroroperationer i Yemen og regionen.

Al-Qaeda og Islamisk Stat har udnyttet konflikten mellem Yemens regering og houthi-oprørere i landet til at styrke deres position i store dele af det sydlige Yemen.

De to militante grupper har foretaget en byge af angreb i byen Aden, der er Yemens næststørste.

Byen er også hovedkvarter for den internationalt anerkendte regering. Regeringens styrker blev tvunget til at trække sig fra hovedstaden sidste år.

Siden marts 2005 har en saudi-ledet koalition støttet de regeringstro styrker med at bekæmpe houthi-bevægelsen.

Den arabiske koalition intervenerede, da houthi-rebellerne allierede sig med tropper, der er loyale mod den tidligere præsident Ali Abdullah Saleh. Rebellerne indtog herefter hovedstaden, Sanaá, samt andre dele af landet.

Krigen i Yemen har kostet mere end 7000 mennesker livet. Halvdelen af dem er civile.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx