Af - 20/02-14 17:14

Kaos i Ukraine: Politiet opruster med kampvåbenKaos i Ukraine: Politiet opruster med kampvåben

Europæiske politikere forsøger at stoppe den voldsomme optrapning af konflikten i Ukraine. Samtidig opfordrer myndighederne borgerne til at blive indendøre og bevæbner politiet yderligere.

storybild

Volden er kraftigt optrappet i Ukraine de sidste to dage. Efter måneders overvejende fredelige protester har både demonstranter og politi nu grebet til våben, og der rapporteres om 60 dødsfald alene i dag. (Billede: Polfoto/AP/Marko Drobnjakovic)

Det ukrainske politi har fået udleveret kampvåben med ordrer om at bruge dem, hvis det bliver nødvendigt, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det sker efter, at politi og demonstranter de seneste dage er tørnet sammen i de voldsomste uroligheder i i landets nyere historie.

Mindst 60 personer meldes alene i dag torsdag dræbt i Ukraines hovedstad Kijev, hvor krigs-agtige scener har udspillet sig de seneste dage.

Før- og efter-billeder: Så smadret er Kiev
Før- og efter-billeder: Så smadret er Kiev

Både politi og demonstranter har anvendt skydevåben på Uafhængighedspladsen, hvorfra demonstranterne ellers i månedsvis har protesteret fredeligt.

I forlængelse af de voldsomme kampe har Indenrigsministeriet ifølge nyhedsbureauet AFP opfordret alle hovedstadens borgere til at holde sig indendørs, mens Kiev Post rapporterer, at mindst 60 børnehaver og skoler er lukket i det centrale Kiev på grund af sammenstøddene.

Begivenhederne kommer i kølvandet på længere tids politisk uro i Ukraine. Regionernes Parti og partiets formand, Ukraines præsident Viktor Janukovitj, er blevet kritiseret af oppositionen og den folkelige oprørsbevægelse 'EuroMaidan' for deres pro-russiske politik.

Uroligheder optrappes i Ukraine – over 20 dræbt
Uroligheder optrappes i Ukraine – over 20 dræbt

Protesterne er for alvor blusset op, efter at en handelsaftale mellem EU og den tidligere Sovjet-republik faldt på gulvet tilbage i december måned.

Europæiske politikere forhandler lige nu med både den ukrainske regering og opposition for at nå frem til et kompromis, der kan stoppe blodsudgydelserne.

LÆS OGSÅ: Efter lyn-afstemning: Blodigt slagsmål i parlament

LÆS OGSÅ: 200.000 synger nytåret ind: Slår de verdensrekorden?

LÆS OGSÅ: Wauw! Sådan ser 100.000-vis af vrede ukrainere ud fra luften

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx