Af Pelle Dam - 21/03-14 19:23

Ukrainsk rigmand betaler 1 milliard og slipper ud af fængselUkrainsk rigmand betaler 1 milliard og slipper ud af fængsel

933 millioner kroner har den ukrainske oligark Dmytro Firtasj betalt Østrig i kaution. Men han må ikke rejse.

storybild

Den ukrainske rigmand Dmytro Firtasj har betalt en ordentlig sum penge for at slippe ud af fængsel, men må ikke rejse ud af Østrig. (Billede: Polfoto/AP/Efrem Lukatsky/arkiv)

Den ukrainske industrifyrste Dmytro Firtasj, der er eftersøgt af USA, er blevet løsladt i Østrig efter at have betalt en kaution på 933 millioner kroner.

Det oplyser en domstol i Wien ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Kautionen blev overført til Wiens regionale domstols bankkonto, efter at dens gyldighed blev undersøgt af politiet, meddeler domstolen.

Den politimyndighed, som skulle garantere for at beløbet, var en afdeling, der beskæftiger sig med hvidvaskning af penge.

Den 48-årige Firtasj anses for en af Ukraines mest indflydelsesrige oligarker.

Han blev anholdt i Wien den 12. marts efter anmodning fra USA, der siden 2006 har haft en korruptionssag kørende imod ham.

Domstolen har afkrævet Firtasj et løfte om, at han ikke forlader Østrig.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx