27/05-14 22:35

Obama: Det er ikke vores job at gøre Afghanistan perfektObama: Det er ikke vores job at gøre Afghanistan perfekt

USA vil trække alle soldater ud af Afghanistan inden 2017, bekræfter præsident Barack Obama.

storybild

Præsident Barack Obama talte i dag om den amerikanske indsats i Afghanistan. Planen er, at de fleste tropper skal være ude i løbet af 2016. (Billede: Carolyn Kaster)

USA's præsident, Barack Obama, bekræfter, at 9800 amerikanske soldater skal blive i Afghanistan ved udgangen af 2014, hvis afghanerne underskriver en sikkerhedsaftale med USA. Planen er, at alle amerikanske soldater skal være ude af det krigshærgede land inden 2017.

Grov manipulation af Michelle Obama - Se billederne her
Grov manipulation af Michelle Obama - Se billederne her

- Vi må erkende, at Afghanistan ikke bliver noget perfekt sted, og at det heller ikke er USA's ansvar at gøre det til et perfekt sted, siger Obama på et kort pressemøde i Det Hvide Hus' rosenhave.

- Afghanistans fremtid skal afgøres af afghanerne selv. Det, USA kan og vil gøre, er at sikre vores egne interesser og hjælpe med at give afghanerne en chance for at søge en længe ventet og hårdt fortjent fred, tilføjer han.

Video: Obama overrasker turister på gåtur
Video: Obama overrasker turister på gåtur

Dermed sætter præsidenten et foreløbigt punktum i USA's mangeårige tilstedeværelse i Afghanistan, hvor amerikanerne satte militæret ind få uger efter terrorangrebet på World Trade Center og Pentagon i september 2001, da præsident George W. Bush indledte sin kamp mod terror.

Obama understreger, at de 9800 soldater kun vil blive i Afghanistan ved årsskiftet, hvis Afghanistan underskriver en længe diskuteret sikkerhedsaftale.

Han ville slå Obama ihjel med brev: Nu får han 25 år i fængsel
Han ville slå Obama ihjel med brev: Nu får han 25 år i fængsel

De to afghanske præsidentkandidater, der skal ud i en anden valgrunde 14. juni, har angiveligt begge tilkendegivet, at de vil underskrive sikkerhedsaftalen.

- Denne aftale er afgørende for at kunne give vores soldater den autoritet, de behøver, for at være i stand til at udføre missionen og samtidig respektere afghansk suverænitet, siger Obama.

Ofre for 9/11 får deres eget museum på Ground Zero
Ofre for 9/11 får deres eget museum på Ground Zero

- Så jeg håber, vi kan få dette gjort.

USA har i øjeblikket cirka 32.000 soldater i Afghanistan.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx