Af Ritzau - 30/04-17 20:33; Opdateret: 30/04-17 23:16

Trump roser Kim Jong-uns intellekt i nyt interviewTrump roser Kim Jong-uns intellekt i nyt interview

Den amerikanske præsident kommer med næsten beundrende bemærkning om omstridt nordkoreansk leder.

storybild

Den amerikanske præsident, Donald Trump, kan også rose sin nordkoreanske modstander Kim Jong-un. (Billede: Reuters/Carlos Barria)

En sjælden rosende bemærkning faldt søndag fra den amerikanske præsident, Donald Trump, om den nordkoreanske leder Kim Jong-un.

I et tv-interview med tv-stationen CBS blev Trump interviewet om det anstrengte amerikanske forhold til Nordkorea, der i den sidste tid er blevet intensiveret.

I en beskrivelse af den nordkoreanske leder, lyder det fra Trump, at Kim Jong-un "må være rimelig kløgtig", siden han har formået at holde på magten efter sin fars død.

- Han har uden tvivl at gøre med nogle ret hårde personer, i særdeleshed generalerne. I en meget ung alder, var han i stand til at holde fast i magten, siger Trump i et interviewet.

Kim Jong-un overtog magten efter farens død i 2011, da han var 27 år gammel.

Her fik han overdraget magten, hvilket ifølge Donald Trump må have været en svær opgave for den dengang nye nordkoreanske leder.

- Jeg er sikker på, at en masse mennesker prøvede at tage magten fra ham. Om det så var hans onkel eller andre. Så han må være rimelig kløgtig, siger han.

Den nordkoreanske leder er kendt for at slå hårdt ned på formodede fjender.

Senest har myndigheder i Sydkorea og USA påstået, at Kim Jong-un fik sin halvbror Kim Jong-nam dræbt med en nervegift.

I interviewet siger Donald Trump da også, at han "ingen anelse" har om hvorvidt Kim Jong-un er tilregnelig eller ej.

Han gør det også endnu engang klart, at USA ikke vil finde sig i fremtidige aggressioner fra Nordkorea.

- Vi har en situation, hvor vi bare ikke kan lade det, der er foregået i en lang periode af år, fortsætte, siger Trump.

USA er allieret med Sydkorea og holder det nordkoreanske styre i skak.

Senest har Nordkorea modsat sig amerikanske trusler ved lørdag at forsøge at teste et missil. En testaffyring som ifølge Sydkorea gik galt.

Søndag har Sydkorea og USA samtidig gennemført en massiv årlig militær øvelse kaldet "Foal Eagle", der har involveret omkring 20.000 sydkoreanske styrker og 10.000 amerikanske tropper.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx