23/07-17 21:22

Aids-organisation: Trumps nedskæringer kan koste livAids-organisation: Trumps nedskæringer kan koste liv

Det Hvide Hus varsler nedskæringer, som for alvor kan bringe bekæmpelsen af hiv i fare, siger aidsforskere.

storybild

Paris. USA's regering, som giver vigtig økonomisk støtte til aids-forskning og behandling, må ikke trække sig fra kampen mod hiv/aids.

Sådan lyder bønnen fra Det Internationale Aidssamfund (IAS), der søndag indledte en konference i Paris.

Præsident Donald Trump har varslet nedskæringer i de amerikanske bidrag til kampen mod hiv/aids.

- Det amerikanske folk er vigtige bidragydere i dette, og vi har brug for, at de fortsætter engagementet, siger IAS' formand, Linda-Gail Bekker, på et pressemøde.

Hvis USA skærer ned i støtten, vil det "bringe menneskeliv i fare", siger hun.

Flere end 6000 forskere er frem til onsdag samlet til konference i den franske hovedstad for at se på de fremskridt, der er sket inden for aids-forskningen.

Men der er bekymringer over, at midlerne til forskningen bliver færre.

På globalt plan faldt regeringsstøtten til forebyggelse af hiv/aids sidste år til det laveste niveau siden 2010. I alt blev der givet 7 milliarder dollar mod 7,5 milliarder året inden.

I årevis har USA været den største bidragyder til den globale kamp for at nedbringe hiv-smitten, der kan føre til aids.

USA har hidtil stået for to tredjedele af finansieringen. Men Trumps finanslovsforslag, som blev fremlagt i maj, vil skære markant ned på sådanne bidrag.

Trump-regeringen ønsker, at andre lande træder til og yder større bidrag.

- Vi har fra Det Hvide hus hørt antydninger af, at der kan komme nedskæringer, der lyder, som om de for alvor kan bringe indsatsen mod epidemien i fare, siger Bekker.

Hun betegner det som et "katastrofalt tidspunkt" at se nedskæringer, når et stigende antal mennesker har brug for behandling.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Midt under royalt bryllup:...
bt.dk
Yahya Hassan afbryder live-tv under...
bt.dk
Superliga-klub med vigtig besked før...
bt.dk
Se billedet: TV-ekspert raser over...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx