13/07-17 05:52

Kinas handel med isolerede Nordkorea stiger kraftigtKinas handel med isolerede Nordkorea stiger kraftigt

Kina er eneste store allierede til Kim Jong-uns nordkoreanske styre, og handlen mellem de to lande stiger.

storybild

Nordkoreas Kim Jong-un jubler over en vellykket affyring af et missil. Det nordkoreanske styre importerer flere og flere varer fra Kina. Scanpix/Str/arkiv

Beijing. Kinas handel med Nordkorea er i det første halvår i 2017 steget med 10,5 procent sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. Det oplyser kinesiske embedsmænd torsdag.

Kina har ellers været udsat for internationalt pres for at vende ryggen til Nordkorea, der er underlagt en lang række sanktioner på grund af landets atomprogram.

Talsmand for det kinesiske toldvæsen Huang Songping siger, at eksporten fra Kina til Nordkorea er steget med 29,1 procent i årets første seks måneder.

På samme tid er importen faldet med 13,2 procent.

Eksporten til det nordkoreanske styre er primært drevet af tekstilprodukter og andre varer, der ikke er omfattet af FN's sanktioner, siger Huang Songping.

Kina har flere gange før forsvaret sin handel med Nordkorea, ved at sige at man ikke eksporterer varer, der hjælper Nordkoreas oprustning på vej.

Alligevel har flere lande, heriblandt USA, langet ud efter kineserne. I sidste uge skrev den amerikanske præsident, Donald Trump, på Twitter, at Kina kan stoppe Nordkorea.

- Det er svært at tro, at Sydkorea og Japan vil finde sig i dette meget længere. Måske vil Kina lægge et stort pres på Nordkorea og sætte en stopper for disse tåbeligheder en gang for alle, skrev præsidenten.

Til G20-topmødet i Hamburg sidste uge langede Storbritanniens udenrigsminister, Boris Johnson, også ud efter Kina.

Også han mener, at Kina må øget presset på Nordkorea.

- Hvad Nordkorea foretager sig er fuldstændigt hensynsløst, uforsvarligt og i strid med FN's konventioner. Det er vigtigt, at Kina gør brug af dets indflydelse og øger presset mod Pyongyang, sagde Johnson.

/ritzau/Reuters

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Nyt koncept for 55 millioner...
bt.dk
Inger Støjberg kritiserer kendt...
bt.dk
Amalie overvejer at tage et stort...
bt.dk
Medier: Weinstein anholdes fredag
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx