Af - 14/02-14 18:59

Snowdens hemmelige 'medskyldige' afsløretSnowdens hemmelige 'medskyldige' afsløret

Den amerikanske efterretningstjeneste NSA har afsløret en ansat, der angiveligt hjalp whistlebloweren Edward Snowden.

storybild

Den amerikanske efterretningstjeneste NSA er kommet gevaldigt i søgelyset efter at Edward Snowden har lækket tusindvis af hemmeligtstemplede dokumenter. (Billede: Polfoto/Zeus/Zuma)

Den tidligere amerikanske efterretningsagent Edward Snowden fik hjælp til at få fingre i de tusindvis af hemmelige dokumenter, han har lækket til offentligheden.

Papirerne handler om den amerikanske regerings omfattende overvågning af ikke bare sin egen befolkning, men også af både almindelige borgere og statsledere i store dele af resten af verden.

Internettets opfinder: Snowden gjorde verden en tjeneste
Internettets opfinder: Snowden gjorde verden en tjeneste

Men Snowden handlede ikke på egen hånd, forlyder det nu. Flere amerikanske medier skriver således om, at en anden ansat i efterretningstjenesten NSA, hvor Snowden også arbejdede, er blevet presset til at sige op.

Det skulle være sket efter at NSA har afsløret, at medarbejderen angiveligt gav Snowden hemmelige passwords, så han kunne få tilgang til de dokumenter, han senere har lækket til offentligheden.

Snowden: Danskerne bør være bekymrede
Snowden: Danskerne bør være bekymrede

Udover Snowdens tidligere kollega, der altså nu har mistet sit arbejde, har to andre muligvis hjulpet ham, afslører NBC News. Der er blandt andet tale om et aktivt medlem af det amerikanske militær, men ingen af de to er direkte ansat af NSA. Efterretningstjenesten har dog frataget dem adgangen til alle fortrolige dokumenter.

Den amerikanske regering har gjort et stort nummer ud af at gøre Snowden til en landsforræder, mens mange omvendt betragter ham som en hædersmand, fordi han har afsløret den omfattende overvågning og dermed startet en debat om, hvorvidt verdens efterretningstjenester er gået for vidt.

USA kalder ham spion – danskerne kalder ham helt
USA kalder ham spion – danskerne kalder ham helt

Edward Snowden opholder sig i øjeblikket i Rusland, hvor han har fået midlertidigt asyl. Han kan formentlig ikke tage hjem til USA uden at blive stillet for en dommer med udsigt til mange år bag tremmer. Til sammenligning blev en anden whistleblower – Chelsea Manning, der tidligere hed Bradley Manning – for nylig idømt 35 års fængsel.

LÆS OGSÅ: Nyt Snowden-læk: USA spionerede mod COP15 i København

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx