Af Ritzau - 24/05-17 16:42; Opdateret: 24/05-17 20:09

Nødråb fra FN: Trumps nedskæringer lukker vore aktiviteterNødråb fra FN: Trumps nedskæringer lukker vore aktiviteter

Trumps nedskæringer i USA's bidrag til FN vil få konsekvenser for organisationens essentielle opgaver.

storybild

FN kan ikke fungere, som verdensorganisationen fungerer i dag, hvis den amerikanske præsident fører budgetbesparelser ud i livet som lovet, advarer talsmand. (Billede: Free/Colourbox)

FN kan ikke fungere, som verdensorganisationen fungerer i dag, hvis den amerikanske præsident fører budgetbesparelser ud i livet som lovet.

Den opsigtsvækkende advarsel kommer fra FN-talsmand Stephane Dujarric.

Talsmanden siger dog i samme vending, at man er klar til at drøfte reformer af verdensorganisationen.

- De fremlagte tal vil simpelthen gøre det umuligt for FN at fortsætte essentielle opgaver med fred, udvikling, menneskerettigheder og humanitær hjælp, siger Dujarric.

USA's bidrag til at skabe fred i verden reduceres til omkring 1,5 milliarder dollar.

Budgettet skæres markant til flere internationale organisationer. Det fremgår ikke, hvilke organisationer der skal miste støtte.

I FN's bygninger i Genève gik medarbejdere onsdag i protest mod en foreslået lønreduktion på 7,5 procent. Protesten blev anført af fagforeningen ILO.

Medarbejderne truer med strejke.

Forslaget er udarbejdet af det uafhængige FN-panel ICSC, hvis opgave er at se på regulering og koordinering af vilkårene for organisationens ansatte.

Ifølge ICSC vil en nedgang i lønnen for ansatte i Genève bringe dem på højde med FN-ansatte i New York, hvor medarbejdernes købekraft er forringet.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx