Af Ritzau - 13/04-17 10:19; Opdateret: 13/04-17 14:07

Mistænkt i forbindelse med busangreb i Dortmund var IS-medlemMistænkt i forbindelse med busangreb i Dortmund var IS-medlem

Der er endnu ikke bevis for, at den mistænkte udførte bombeangreb mod spillerbus, siger tysk anklager.

storybild

En spillebus var tirsdag aften på vej til Dortmunds stadion, da i alt tre eksplosioner fandt sted og sårede to - heriblandt den spanske spiller Marc Bartra i bussen. (Billede: Scanpix/Guido Kirchner)

En mistænkt i forbindelse med tirsdagens bombeangreb mod en spillerbus i Dortmund blev medlem af Islamisk Stat i Irak i 2014.

Det oplyser den tyske anklagemyndighed.

Der er endnu ikke bevis for, at den mistænkte, som blev fængslet onsdag, udførte bombeangrebet. Det tilføjer anklageren ifølge dpa i en pressemeddelelse.

Den fængslede mand er angiveligt iraker, skriver flere medier.

Ifølge anklagemyndigheden rejste han til Tyskland via Tyrkiet og ankom i begyndelsen af 2016.

Mens han har opholdt sig i Tyskland, har han været i kontakt med medlemmer af Islamisk Stat, mener anklagemyndigheden.

Spillerbussen var tirsdag aften på vej til Dortmunds stadion, hvor spillerne skulle møde Monaco i en kvartfinale i Champions League.

I alt eksploderede tre sprængladninger og sårede to - heriblandt den spanske spiller Marc Bartra i bussen.

Sagen undersøges for eventuelle "terrorforbindelser".

I forbindelse med onsdagens anholdelse af den mistænkte IS-sympatisør, kom det frem, at yderligere en person var mistænkt i sagen.

Men torsdag har anklagemyndigheden valgt at droppe efterlysningen af manden. Det oplyser en talskvinde til dpa.

- Vores mistanke blev aldrig bekræftet, siger hun og understreger, at der ikke er nogen grund til at tro, at manden var involveret i tirsdagens angreb.

Efter angrebet har politiet fundet tre ens breve nær gerningsstedet.

Frauke Köhle oplyste onsdag, at alle breve antyder et islamistisk motiv.

De er skrevet på tysk og fylder alle én side.

Med ordene "I Allahs navn, den nådige, den barmhjertige" indledes teksten, der blandt andet henviser til brugen af Tornado-fly i Syrien, som Tyskland har udsendt som en del af kampen mod Islamisk Stat i landet.

Samtidig opfordrer de til at lukke den amerikanske base Ramstein i det vestlige Tyskland.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx