15/09-13 10:23

Uvejr: USA advarer mod faretruende orkanUvejr: USA advarer mod faretruende orkan

Stormen Ingrid er opgraderet til orkanstyrke, og i Mexico forbereder man sig på, at uvejret rammer.

storybild

I Mexico forbereder man sig nu på, at uvejret rammer. Stormen Ingrid er opgraderet til orkanstyrke og forventes at nå den mexicanske østkyst i løbet af mandag. (Billede: Googlemaps)

Atlanterhavsstormen Ingrid er vokset så meget i styrke, at den amerikanske vejrtjeneste har opgraderet den til en orkan.

Perioden fra juni til slutningen af november er højsæson for orkaner over Atlanterhavet, og Ingrid er den anden af slagsen i år.

Uvejret med vindstød op til 125 kilometer i timen bevæger sig med en hastighed på cirka 10 kilometer i timen mod det mexicanske fastland, hvor myndighederne er ved at forberede sig på landgangen.

Omkring 5300 personer i de mest udsatte kystområder er evakueret.

Desuden er festlighederne i anledning af nationaldagene 15. og 16. september, hvor mexicanerne mindes uafhængighedskrigen mod Spanien, aflyst i foreløbig tre byer.

Orkanen befinder sig cirka 315 kilometer øst for byen Tuxpan. Den ventes at nå kysten i løbet af mandag og kaste store mængder nedbør over det østlige Mexico.

Det amerikanske National Hurricane Center i Miami advarer om risiko for livsfarlige oversvømmelser og mudderskred på grund af de enorme mængder vand.

Voldsom regn i en anden by på den mexicanske østkyst ved byen Veracruz kostede tidligere på ugen 14 mennesker livet. 13 af dem døde i forbindelse med et jordskred.

Der er udsigt til flere heftige regnskyl i staterne Chiapas, Guerrero, Tabasco, Veracruz og Oaxaca.

Et andet uvejr - den tropiske storm Manuel - ventes tæt på den sydvestlige del af Mexicos kyst søndag morgen. Manuel bringer ligesom Ingrid livsfarlige oversvømmelser med sig.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx