Af - 19/05-14 06:00; Opdateret: 19/05-14 08:24

Lam mand forladt af familien på hospital: Får nu besøg af hundredevis af fremmedeLam mand forladt af familien på hospital: Får nu besøg af hundredevis af fremmede

En lam mand spurgte om hjælp fra sin hospitalsseng. Flere hundrede har besøgt ham og samlet penge ind til en dyr operation.

En besked på det sociale netværk Twitter ændrede Ibrahim Deen Mohammeds liv.

Den 28-årige afghaner har i et halvt år ligget bundet til sin hospitalsseng efter en trafikulykke, som gjorde ham lam fra hoften og ned.

Men da han for en uge siden skrev på Twitter, at han manglede selskab, fordi hans familie ikke besøgte ham, og penge til en operation skete noget helt fantastisk. Det skriver independent.

Donna fik trist dødsdom: Alligevel gjorde kæresten hende til verdens lykkeligste kvinde
Donna fik trist dødsdom: Alligevel gjorde kæresten hende til verdens lykkeligste kvinde

Selv om Ibrahim ikke havde mange følgere på det tidspunkt spredte hans besked sig med lynets hast på Twitter. På første dag blev beskeden den mest delte i landets historie.

Ifølge Saudi Gazette skrev han:
- Mit navn er Ibrahim, og jeg ligger på hospitalet, King Khalid Hospital. Jeg var ude for en trafikulykke. Jeg er nu lam og har ingen til at besøge mig. Min far og brødre har ignoreret mig. Jeg har også et andet ønske. Jeg håber, at nogen kan hjælpe mig med at få en knoglemarvstransplantation i Tyskland.

Og hjælpen blev ikke bare på de sociale medier. I løbet af få timer stod flere hundrede mennesker i kø på gaden foran Ibrahims hospital, King Khalid University Hospital i landets hovedstad Riyadh, for at besøge ham.

15-årig cyklist kørt ned: Har livstruende skader
15-årig cyklist kørt ned: Har livstruende skader

Billeder på Twitter viser overfyldte hospitalsgange, og hvordan de mange fremmede kommer med gaver og hjælper den paralyserede mand med at spise.

Hospitalet har måtte lukke for besøgene, da menneskemængden, som ville støtte Ibrahim, gjorde det svært for medarbejderne på stedet at udføre deres arbejde.

Kort efter den sociale mediestorm startede, blev der oprettet en indsamling, så Ibrahim kunne få en nødvendig knoglemarvs-transplantation i Tyskland. Operationen koster op imod 700.000 kroner, men pengene blev hurtigt doneret af velhavende olie-rigmænd.

Overlæge: Så stor forskel gør Stephens historie
Overlæge: Så stor forskel gør Stephens historie

Turen til Tyskland er ved at blive organiseret og Ibrahim har takket for hjælpen og støtten fra sit hospitalsværelse, som lige nu er overfyldt med gaver og blomster.

Se billederne fra hospitalet herunder:







LÆS OGSÅ: Nu er Stephen død: Her er beskeden fra hans mor

LÆS OGSÅ: Modige Stephens familie: Nu er det den sidste tid

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx