Af Ritzau - 18/12-16 23:06; Opdateret: 19/12-16 02:11

350 mennesker meldes evakueret fra Østaleppo søndag aften350 mennesker meldes evakueret fra Østaleppo søndag aften

De evakuerede er i ringe forfatning. De har manglet mad og drikke, og mange børn er syge, siger lægekilder.

storybild

Evakueringen af den østlige del af Aleppo er i gang igen, efter at den tidligere på dagen blev indstillet. Her et billede fra tidligere søndag. (Billede: Scanpix/George Ourfalian)

Ifølge flere personer, der befinder sig i det østlige Aleppo, er evakueringen af området genoptaget sent søndag aften. Det bekræfter en FN-embedsmand også over for Reuters.

På sociale medier bliver der lagt billeder op af busser, der i mørket er klar til at transportere civile og oprørere væk fra krigszonen.

- Evakueringerne er i gang. Busser og ambulancer kører fra Østaleppo nu, skriver en embedsmand fra FN til Reuters i en e-mail.

Ifølge FN kørte det første hold væk i busser omkring klokken 23 lokal tid.

Ahmad al-Dbis, der leder et hold af læger og frivillige i Aleppo, fortæller til nyhedsbureauet AFP, at 350 mennesker har forladt den oprørskontrollerede del af Aleppo søndag aften.

- De er i frygtelig dårlig forfatning. De har ikke spist, de har ikke drukket, og mange børn er blevet syge med forkølelse, siger han.

I alt fem busser har fragtet mennesker fra den østlige del af Aleppo til et område vest for byen, hvor oprørere har kontrollen. Busserne blev angiveligt tidligere holdt tilbage i timevis i et af regimets områder.

En tyrkisk nødhjælpsorganisation oplyser til nyhedsbureauet dpa, at 400 mennesker var om bord på de fem busser.

Tidligere søndag blev evakueringen af det østlige Aleppo og en række landsbyer andre steder i Syrien sat på pause.

Det skete, efter at bevæbnede personer gik til angreb på busser ved landsbyerne al-Foua og Kefraya. Det meddelte Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder.

Ifølge observatoriet blev en buschauffør dræbt.

Efter flere timers ventetid er busserne klokken 23 dansk tid atter sat i bevægelse. I første omgang er der kun oplysninger fra Aleppo og ikke fra andre steder i Syrien.

Et stridspunkt i forbindelse med evakueringen har netop været situationen i de to landsbyer al-Foua og Kefraya.

Regimet har tidligere meddelt, at oprørere og deres familier kun vil få tilladelse til at forlade det østlige Aleppo, hvis flere får lov til at forlade al-Foua og Kefraya.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx