Af Tilde Liv Andersen - 04/07-17 22:00

Ekspert: Nordkorea er kommet et skridt tættere på at true USA med ragnarokEkspert: Nordkorea er kommet et skridt tættere på at true USA med ragnarok

Nordkorea har for første gang haft succes med at teste et missil, der kan sendes så langt, at det kan potentielt kan ramme USA.

storybild

(Billede: KCNA)

Nordkorea har for første gang haft succes med at teste et missil, der kan sendes så langt, at det kan potentielt kan ramme USA. Missilet skulle være så kraftfuldt, at den maksimale rækkevidde er helt op til 6.700 kilometer fra basen.

Andreas Bøje Forsby, der er forsker i international sikkerhed på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), vurderer, at nordkoreanerne er ved at demonstrere deres kraft og sende et klart signal til USA om, at de er leveringsdygtige og forberedte.

»Der er ingen af parterne, der ønsker at udløse et ragnarok. Men med Nordkoreas succesfulde test af det, der ligner et langtrækkende missil, som i princippet ville kunne nå fastlands-USA, er Kim-regimet kommet endnu et skridt tættere på at kunne true USA med ragnarok, såfremt Trump-administrationen skulle finde på at foretage et præventivt angreb.«

Missilet The Hwasong-14 blev mandag aften, klokken 9.40 lokal tid, sendt fra en militærbase i Panghyon, hvor Nordkoreas Leder Kim Jong-un eftersigende overværede afsendelsen. Det er første gang, at landet har succes med at affyre et interkontinentalt ballistisk missil. På 39 minutter tilbagelagde missilet hele 940 kilometer og nåede en maksimal højde på 2.500 kilometer, inden det landede i Det Japanske Hav, fortæller tv-stationen Korea Central Television.

Igennem de seneste fire år har Nordkoreas leder Kim Jong-un intensiveret antallet af testmissiler, der er blevet affyret fra landet.

»Nordkorea føler, at USA står lige uden for døren. Og de kunne i princippet lave et præventivt angreb, der kunne eliminere atomvåbenprogrammet og samtidig tage livet af det nordkoreanske regime,« siger Andreas Bøje Forsby.

Sidste år sendte Nordkorea over 25 ballistiske missiler afsted, og intet tyder på, at de har tænkt sig at sætte testforløbene på pause. De fleste af de affyrede missiler er sendt ud over Det Japanske Hav, hvor det seneste missil også landede. Indtil videre er der kun blevet affyret testmissiler, men der skal ikke meget til, før missilerne kan blive til de altødelæggende våben. Og ingen ved, om Nordkorea allerede nu er i stand til at montere de dødbringende atomsprænghoveder på missilerne.

»Vi ved strengt taget ikke, om Nordkorea er i stand til at armere deres missiler med nukleare sprænghoveder. De har sprænghoveder, det er der ingen tvivl om, men om de har raffineret teknologien nok, så de også kan montere de nukleare sprænghoveder til deres kort- og mellemdistancemissiler, det ved vi ikke med sikkerhed. Men der er meget, der tyder på, at de rent faktisk er i stand til det,« forklarer Andreas Bøje Forsby.

Alene i år har Nordkorea testet 11 missiler. Det seneste missil har fået den amerikanske præsident Donald Trump, til at reagerer ved at sende en besked ud på sin Twitterkonto.

»Nordkorea har affyret endnu et missil. Har denne fyr overhovedet noget bedre at give sig til her i livet. Det er svært at tro, at Sydkorea og Japan vil finde sig i dette meget længere. Måske vil Kina lægge et stort pres på Nordkorea og sætte en stopper for disse tåbeligheder en gang for alle!,« skriver Donald Trump.



Ifølge Andreas Bøje Forsby er der tale om en magtkamp, hvor Nordkorea har brug for at vise, at de eksistere og har en plads.

Missilaffyringen kommer lige op til G20-topmødet, der i år afholdes i Hamborg i Tyskland fra den 7-8. juli, hvor temaet er 'Udformning af en sammenkoblet verden'.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx